LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Malthe Noes

Dansker i Heerenveen står klubløs om halvanden måned

Tiden er knap for den 29-årige dansker.
En skade i starten af sæsonen har kostet danske Daniel Høegh pladsen på holdkortet i Heerenveen, hvor han ellers i sidste sæson var blevet udnævnt som anfører - og dermed fast mand kamp efter kamp. Nu er situationen dog en anden, hvor Høegh har måtte nøjes med et par indskiftninger. Et resultat af at fodboldens verden kan være hård og kynisk.

Flere og flere ligaer er så småt begyndt at genstarte, hvorfor danskeren også håber på, at andre klubber kan komme i spil, når han står kontraktløs fra sommer:

- Jeg ved ikke nøjagtigt, hvad der skal ske. Det er en mærkelig situation, og klubberne venter på, at alt starter igen. Hvis hjulene begynder at snurre igen, tør klubberne bruge deres penge og investere igen, udtaler han til Friesch Dagblad.

- Min kontrakt udløber om halvanden måned. Jeg har ikke været i rampelyset i denne sæson, så jeg må vente og se. Jeg ender muligvis uden klub i to måneder. Det vil ikke få katastrofale konsekvenser for mig, men det vil være anderledes.

En returbillet til Superligaen kan også komme på tale:

- Jeg er åben for alt, og jeg må se, hvad der kommer min vej. Det er op til mig at holde mig i form og blive klar til et nyt eventyr.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder