Fodbold nyheder

Leipzig-træner:
Vi er et lejrbål, ikke et stearinlys

Af Malthe Noes

Lidt modvind slår ikke Youssef Poulsens træner ud.

Article image
Ritzau-Scanpix

Inden pandemien lukkede fodboldverdenen ned, bragede RB Leipzig igennem Bundesligaen og indtog derfor ligaens fjerdeplads. Sidste weekend kunne Youssef Poulsen og co. ikke fortsætte den gode stime og fik med nød og næppe hevet et enkelt point i hus mod Freiburg.

Derfor har sydtyskerne en masse at spille for, når de søndag drager til Mainz. Også holdets træner, Julian Nagelsmann, ved, at holdet skal præstere:

- Vi ved selvfølgelig godt, hvordan situationen er, og hvordan den seneste spillerunde ikke gik vores vej, siger Julian Nagelsmann ifølge Bild og slår fast, at Leipzig altså ikke lader sig slå ud.

- Et stearinlys og et lejrbål er grundlæggende det samme – ild. Men stearinlyset går ud, når der kommer lidt vind – lejrbålet begynder for alvor at brænde og brænder endnu mere.

- Modvinden kommer i ekstrem grad, men vi er ikke et stearinlys. Vi er et lejrbål, siger Julian Nagelsmann, som understreger, at Leipzig forsøgte med alt, hvad de havde at skyde med sidste weekend mod Freiburg.

Mere om RB Leipzig

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik