Fodbold nyheder

City vil ikke lade Sané gå billigt

Af Frederik T. Sørensen

Tyskeren har længe været rygtet væk fra Manchester, men Bayern skal ikke regne med at få ham for billige penge.

Article image
Ritzau-Scanpix

Manchester Citys Leroy Sané har været på ønskelisten i Bayern München det seneste års tid, og selvom tyskeren ikke har spillet siden Community Shield-kampen i august på grund af en knæskade, er rygterne omkring spilleren kun intensiveret.

Senest har rygterne lydt på, at Bayern skulle have tilbudt Manchester City lige under 300 millioner kroner for Sané, men ifølge BBC Sport er det ikke tilfældet. De meddeler yderligere, at ethvert bud i den størrelsesorden vil blive afvist af City, da den pris ville være alt for billig i forhold til spillerens værdi for klubben.

Mediet melder også, at det ikke er udelukket, at City kunne finde på at sælge til den rigtige pris, men de kan ikke forvente at få knap 850 millioner kroner, de krævede af Bayern for et år siden.

Manchester City har dog på ingen måde travlt med at sælge den driblestærke kantspiller og ser gerne Sané i klubben i næste sæson.

Mere om Leroy Sané

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik