Wing-back har givet Skov mere erfaring
Skiftet til Bundesligaen gav også øget konkurrence om pladserne.
Robert Skov skiftede sidste sommer FC København ud med tyske Hoffenheim, hvor han siden skiftet har imponeret og raget en masse spilletid til sig. Én bestemt udfordring har dog været vedvarende, for hvorimod Skov dominerede højrekanten i Superligaen, har han måtte se sig placeret på venstre wing-back. En plads, som med tiden har givet silkeborgenseren mere erfaring.
- Det var en udfordring og nyt for mig, men jeg kunne også se at det, med den måde vi spillede på, ville være mere naturligt for mig at spille wing-back, fordi vi har spillet 3-5-2 i mange kampe, og jeg har normalt spillet en traditionel kant, siger Skov til bundesliga.com.
- Det var en mulighed for, at jeg kunne spille og få en masse erfaring, så jeg gik ind til det med et åbent sind og har forsøgt at gøre mit bedste.
- Selvfølgelig var det en udfordring i starten, men det er godt okay, og jeg forsøger bare at gøre det så godt, jeg kan.