Agent: Yussuf Poulsen hører til i international topklub
Den danske landsholdsspiller har sin berettigelse i en international klub, fortæller hovedpersonens agent.
I denne uge var der vand på rygtemøllen, da Bild skrev, at Yussuf Poulsen havde anmodet Leipzig om et skifte til sommer. Historien er siden da blevet afvist både Poul Erik Petersen, der Yussuf Poulsens agent, men også af hovedpersonen selv.
Men hvis scenariet er, at den danske offensivspiller en dag skal væk fra Leipzig, så skal det være til en klub, der er på det samme niveau.
- Leipzig er en europæisk topklub, der spiller Champions League hvert år. Og det matcher også Yussufs ambitioner. Han skal spille i en europæisk topklub, Man kan jo aldrig sige, hvad der sker til sommer. Men det er altså ikke planen, at han skal sælges, fortæller Poulsens agent, Poul Erik Petersen.
Efter Julian Nagelsmann er kommet til Leipzig i sommer, så er 25-årige Poulsen lige så stille gledet ud af startopstillingen. I denne sæson har han spillet 20 kampe i Bundesligaen, men i halvdelen af opgørene er han kommet ind fra bænken.