Barcelona øjner enorm byttehandel
Rygterne om Neymars ønske om en tilbagevenden til FC Barcelona har længe cirkuleret, og noget tyder på, at historiens største byttehandel kan gøre skiftet til en realitet. Skiftet kan dog have store konsekvenser for en af Barcelonas største stjerner.
Antonio Griezmann har langt fra haft en optimal start i Barcelona, hvor de svingende præstationer kun har resulteret i otte mål i La Liga, men nu ser det ud til at franskmanden rammer endnu en nedtur.
For Barcelona er på udkig efter forstærkninger i sommerens transfervindue, hvor de især har set sig lune på stjernespillerne Lautaro Martinez og Neymar. Derfor er Barcelona interesseret i en byttehandel, der vil sende Griezmann til PSG i håbet om at kunne kunne finansiere de to spillere, skriver Sky Sports.
Det bliver dog formentligt ikke blot en byttehandel mellem Barcelona og PSG. Neymars transferværdi anskydes til at være 1,1 milliarder kroner, hvilket er 400 millioner kroner mere end Griezmanns transferværdi. Derfor må Barcelona højst sandsynligt finde den store pengepung frem, og forvente at skulle betale en betydelig sum oveni byttehandlen.