Fodbold nyheder

De mest løbestærke spillere i Ligue 1

Af Daniel Fisker

Ligue 1 har løftet sløret for de mest løbestærke spillere i den franske liga.

Article image
Ritzau-Scanpix

De færreste er i tvivl om en superstjerne som Kylian Mbappés evner til at løbe hurtigt. Han er dog ikke blandt de tre hurtigste spillere i Ligue 1. Efter 28 spillerunder er det således Andy Delort fra Montpellier, der er den hurtigste Ligue 1-spiller.

Den 28-årige angriber har præsteret en topfart på 36,8 kilometer i timen. Andenpladsen over højeste topfart i Ligue 1 indtages af Nice-højrebacken Youcef Atal, som har præsteret en topfart på 36,6 kilometer i timen, mens Kelvin Amian fra Toulouse har præsteret en topfart på 36,2 kilometer i timen.

LOSC Lille-angriberen Victor Osimhen har løbet hurtigere end 35 kilometer i timen syv gange, mens Paris Saint-Germain-superstjernen Kylian Mbappé og FCO Dijon-højrekanten har løbet hurtigere end 35 kilometer i timen ved henholdsvis seks og fire lejligheder.

Hvad angår spillere, der har løbet hurtigere end 25 kilometer i timen flest gange, er Olympique Marseille-højrebacken Bouna Sarr ubestridt den mest løbestærke spiller i Ligue 1. Han har således løbet hurtigere end 25 kilometer i timen 436 gange, mens Victor Osimhen og Monaco-midtbanespilleren Aleksandr Golovin har løbet hurtigere end 25 kilometer i timen henholdsvis 419 og 409 gange.

Mere om Kylian Mbappé

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik