Fodbold nyheder

Daniel Sturridge får lang karantæne

Af Christian Bang Jensen

Den tidligere Manchester City, Chelsea og Liverpool-angriber Daniel Sturridge er blevet givet en fire måneder lang karantæne fra al fodbold for at have overtrådt engelske bettingregler.

Article image
Ritzau-Scanpix

Mandag eftermiddag blev det meddelt ud, at den tidligere engelske landsholdsangriber Daniel Sturridges kontrakt med det tyrkiske hold Trabzonspor var blevet opsagt efter gensidig aftale.

Først kunne det tyde på en almindelig kontraktophævelse med en spiller, der ikke har spillet meget i denne sæson for den tyrkiske topklub.

30-årige Daniel Sturridge har været plaget af skader og har desuden stået i skyggen af norske Alexander Sørloth, med en fortid i FC Midtjylland.

Men noget tyder på, at det ikke var en helt almindelig opsigelse af englænderens kontrakt.

Det er efterfølgende kommet frem, at Daniel Sturridge har fået en fire måneder lang karantæne fra al fodbold, fordi han har overtrådt det engelske fodboldforbunds regler om betting. En karantænen der altså ikke kun kommer til at gælder i England, men i hele verden.

Daniel Sturridge blev oprindeligt straffet med to ugers karantæne i juli 2019 for at have delt information om et potentielt skifte til Sevilla med sin bror. Det engelske fodboldforbund, FA, vurderede dog, at straffen var for mild, og det har derfor kostet angriberen med 26 landskampe jobbet i Tyrkiet og en lang tur udenfor kridtstregerne.

Mere om Daniel Sturridge

Mere om Trabzonspor

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik