LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Lørdagens engelske rygter

Real Madrid er parate til at opgive Paul Pogba, den tyske forsvarsspiller Jonathan Tah står højest på Arsenals ønskeliste, mens en række Premier League-klubber holder øje med et tyrkisk målmandstalent.
Manchester United er interesserede i et sommerkøb af Wolverhampton-portugiseren Diogo Jota. (Calciomercato)

Real Madrid er parate til at opgive Paul Pogba og i stedet gøre alvor af interessen for den 17-årige Stade Rennes-midtbanespiller Eduardo Camavinga, som også spiller på det franske U21-landshold. (Marca)

FC Barcelona planlægger et sommerbud på Manchester City-portugiseren Bernado Silva. (Express)

Liverpool-målmanden Loris Karius vender efter al sandsynlighed tilbage til Anfield, når sæsonen er slut, fordi Besiktas ikke har tænkt sig at gøre brug af den klausul, som kunne have gjort den toårige lejeaftale til en permanent aftale. (The Athletic)

Bayer Leverkusen-forsvareren Jonathan Tah står i øjeblikket højest på ønskelisten hos Arsenal, som er parate til at udløse den 24-årige tyskers frikøbsklausul, som lyder på 303 millioner kroner. (Mirror)

Den tidligere Juventus og AC Milan-træner Massimiliano Allegri har antydet, at han ønsker at genoptage trænergerningen til september. Manchester United er blandt de klubber, som holder et vågent øje med italienerens situation. (Mirror)

Real Madrid-træneren Zinedine Zidane har sagt, at Raheem Sterling er en rigtig god spiller, men han er ikke forberedt på at snakke om et potentielt bud på den 25-årige Manchester City-kantspiller. (Goal.com)

Crystal Palace-manageren Roy Hodgson siger, at han er parat til at underskrive en ny kontrakt, fordi han tror på, at klubben har gode intentioner på transfermarkedet. (Sky Sports)

Crystal Palace-direktøren Steve Parish har løftet sløret for, at klubben har mulighed for at købe Everton-angriberen Cenk Tosun, når tyrkerens lejeophold i Sydlondon udløber. (Liverpool Echo)

Arsenals tyske midterstopper Shkodran Mustafi tror fortsat på, at han kan spille en vigtig rolle i klubbens fremtid, selvom han jævnligt bliver rygtet væk fra ”The Gunners”. (Mirror)

Tottenham, Liverpool og Everton er fortsat interesserede i den 23-årige Trabzonspor-målmand Ugurcan Cakir. (Fanatik)

Manchester United er fortsat i kontraktforhandlinger med klubbens 19-årige engelske midtbanespiller Angel Gomes og den 20-årige hollandske kantspiller Tahith Chong. (Goal.com)

Manchester City har hyret den advokat, som to gange satte en stopper for Brexit, i et forsøg på at omstøde den toårige karantæne fra europæisk fodbold. (Mirror)

RB Leipzigs tyske angriber Timo Werner bør overveje at skifte til enten Manchester United eller Chelsea i stedet for Liverpool, hvis man skal tro den tidligere Liverpool-midtbanespiller Dietmar Hamann. (Goal.com)

Newcastle United-manageren Steve Bruce har understreget, at der stadigvæk foregår kontraktforhandlinger med den skotske kantspiller Matt Ritchie og den engelske midtbanespiller Jonjo Shelvey. (Shields Gazzette)

Chelsea-manageren Frank Lampard tror på, at Jose Mourinho har overdrevet Tottenhams skadeskrise, inden de to klubber tørner sammen lørdag. (Evening Standard)

Tottenham-manageren Jose Mourinho har løftet sløret for, at han godt ved, hvordan Chelseas startopstilling kommer til at se ud, når de to klubber mødes på Stamford Bridge. (Express)

Frank Lampard insisterer på, at bestyrelsen i Chelsea bakker ham op i forhold til, at 25-årige Kepa Arrizabalaga – verdens dyreste målmand – er blevet henvist til bænken. (ESPN)

Newcastle Uniteds engelske angriber Andy Carroll er optimistisk i forhold til, at han nå at blive klar til sæsonens sidste kampe og tilmed spille nok kampe til at udløse en etårig kontraktforlængelsesklausul. (Chronicle)

Sheffield Uniteds lejesvend fra Manchester United, Dean Henderson, er blevet udfordret af sin nuværende manager Chris Wilder til at vinde en plads i Englands EM-trup, hvis han gør det godt i sæsonens 12 resterende kampe. (Manchester Evening News)

West Ham United-manageren David Moyes har løftet sløret for, at Declan Rice er en fremtidig anfører for klubben. (Sky Sports)

Queens Park Rangers fodbolddirektør Les Ferdinand tror på, at den 22-årige midtbanespiller Luke Amos, som i øjeblikket er udlejet fra Tottenham til QPR, kan tilbyde Premier League-klubben noget anderledes, når han vender tilbage. (Football.London)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder