Neymar med i truppen mod Dortmund
PSG har for cirka en time side offentliggjort deres Champions League-trup på deres officielle hjemmeside til den første knockoutkamp ude mod tyske Dortmund.
Neymar har siddet ude med en skade i to uger, efter at han i 5-0-sejren hjemme over Montpellier i den franske Ligue 1 pådrog sig en ribbenskade. Denne skade har forhindret Neymar i at spille kampe for den franske hovedstadsklub lige siden, men nu skulle der være en mulighed for, at fodboldverden får den brasilianske verdensstjerne at se igen, når PSG tirsdag aften på udebane møder den tyske storklub Dortmund i Champions Leagues første knockoutrunde.
PSG har for cirka en time siden lagt truppen op til kampen på deres officielle hjemmeside, og her figurerer PSG-stjernen på holdkortet. Der er dog ikke meldt noget ud om hvor mange minutter stjernespilleren kan klare, men det må tiden vise.
Kampen mellem Dortmund og PSG sparkes i gang imorgen aften klokken 21.00 på Signal Iduna Park i Dortmund, og hvis du ønsker at have muligheden for at se Neymar og de andre verdensstjerner i aktion, så kan kampen ses på tv-kanalen Tv3Sport eller streamingtjenesten Viaplay.