LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tobias Mølgaard Sørensen

Solskjær: Klopp fik fire år, giv mig tid

Manchester United-bossen forlanger ro og tålmodighed til at genopbygge sin trup, og han bruger rivalerne fra Liverpool som eksempel.
Sædet brænder på ny under norske Ole Gunnar Solskjær, der tabte 0-2 til Burnley på Old Trafford, og det efterlader dem seks point efter Chelsea på 4.-pladsen i den engelske Premier League.

Desuden er de 33 point efter Liverpool på toppen, men Solskjær mener ikke, at en hurtig løsning vil være brugbar for holdet.

Sky Sports fik et par væsentlige pointer ud af den pressede mand på pressekonferencen forud for FA-Cup-opgøret mod Tranmere, hvor han kommenterede på store transfers.

- Vi bliver nødt til at gøre tingene rigtig, hvis vi skal kunne konkurrere med de bedste, udtalte den norske manager.

- Selvfølgelig kan du se andre hold gøre tingene rigtigt. Jürgen (Klopp, red.) brugte fire år på at bygge hans hold op, og de gør alt rigtigt nu. Jeg har sagt mange gange, at vi kan ikke nøjes med et ”quick fix”.

- Der vil ikke komme otte eller ti nye spillere ind i et transfervindue. Vi har et vigtigt transfervindue til sommer, fordi det er svært at hente de rigtige spillere i januar. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke prøver at gøre noget nu.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder