Real Madrid-interesse giver Arsenal-talent lønforhøjelse
”The Gunners” vil kaste flere penge efter Gabriel Martinelli, og det burde holde Real Madrid på afstand.
I sommer betalte Arsenal 53 millioner kroner for at få fingrene i Gabriel Martinelli i brasilianske Ituano, og hans værdi er kun gået op lige siden.
Det kom senere frem i lyset, at mange andre europæiske klubber jagtede den brasilianske spiller, og Manchester United og Barcelona var skræmmende tæt på at få en underskrift.
18-årige Martinelli scorede et imponerende solomål i tirsdagens London-derby mod Chelsea, og han står nu noteret for 10 scoringer fordel over alle turneringer. Han bliver desuden den første teenager til at score et tocifret antal mål for klubben siden Nicholas Anelka.
Ifølge Daily Mail har Real Madrid slikket sig om munden, og de forsøger at gøre tilnærmelser for at hente stortalentet, men det vil Arsenal forhindre. Planerne er, at de vil give Martinelli det tredobbelte i løn, og han går fra 87.000 til 261.000 kroner om ugen i London-klubben.