LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Obaida El-Itr

Sky Sports: Bruno Fernandes-forhandlinger er gået i hårdknude

Sporting Lissabon har næsten fordoblet Fernandes’ prisskilt, hvilket Manchester United er utilfreds med.
Der har det seneste stykke tid været forhandlinger mellem Manchester United og den portugisiske klub Sporting Lissabon. Det drejer sig om Bruno Fernandes, som Manchester-klubben rigtig gerne vil erhverve sig, men ifølge Sky Sports er forhandlingerne mellem de to klubber gået i hårdknude.

340 millioner kroner var den sum, som Manchester United, Tottenham og andre klubber kunne købe portugiseren for i sommer. Ifølge mediet gik United ind til forhandlingerne med formodningen om, at prisen ikke havde ændret sig markant. De tog dog fejl.

Sporting har nemlig besluttet at sætte et nyt prisskilt på den offensive midtbanespiller. 600 millioner er prisen for Sportings absolut største profil, og derfor er forhandlingerne på nuværende tidspunkt sat på standby. Fernandes’ har kontraktudløb i 2023, hvilket har givet Sporting en stærk position i forhandlingerne.

Den portugisiske landsholdsspiller er enig med United om de personlige vilkår. Han kan se frem til en ugeløn på ca. én million kroner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder