Pukki om selvmål:
De gjorde arbejdet færdigt
Af Tobias Mølgaard Sørensen
Norwichs Teemu Pukki spillede en fin kamp mod Tottenham, hvor han i flere omgange kom i gunstige positioner, og han satte dermed gæsternes forsvar på noget af en opgave.

Ritzau-Scanpix |
Toby Alderweireld prikkede bolden fra Teemu Pukki, og den lå i næste moment for fødderne af den ivorianske forsvarsspiller, der bankede bolden forbi Paulo Gazzaniga i eget net. Manager José Mourinho må nu kigge nærmere på de eksisterende problemer i defensiven, hvor spillerne stadig går fejl af hinanden og ikke får afviklet situationerne.
Efter opgøret fangede den engelske presse den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki, som var klar til at kommentere på episoden ved 2-1-scoringen.
- Jeg gjorde ikke det, som jeg havde lyst til, men heldigvis gjorde de arbejdet færdigt for mig, sagde den finske landsholdsspiller.