Daniel Fisker

Mbappé om Messi: Det er sindsygt!

Kylian Mbappé har indset, at det i sidste sæson var umuligt at følge med Lionel Messi.
Paris Saint-Germains unge superstjerne Kylian Mbappé blev smigret over, at selveste Lionel Messi holder et vågent øje med franskmanden.

Den 21-årige angriber har scoret 72 mål for Paris Saint-Germain og der franske landshold, siden sidste sæson blev sparket i gang. Han var endda i betragtning til at vinde Ballon d’Or i år.

Mbappé understreger, at det står højt på hans prioritetsliste at vinde den prestigefyldte pris. I den forgangne sæson var det dog umuligt for den unge superstjerne at overgå Lionel Messi.

- I sidste sæson indså jeg, at jeg kunne vinde den (Ballon d’Or, red.). Men foran den stod Messi, udtaler Kylian Mbappé ifølge Daily Star.

- Jeg kunne score to mål, men så scorede han tre mål. Jeg kunne score tre mål, men så scorede han fire mål. Det er sindsygt!

- Jeg talte med Ousmane Dembélé om, hvordan det var muligt, og om han så de mål, jeg scorede. Han fortalte mig, at Messi holdt øje med mig.

- Det er smigrende, at en som Leo tager mig i betragtning.

Kylian Mbappé har kontrakt med PSG indtil slutningen af 2021/22-sæsonen. Rygterne har dog sendt den måske fremtidige Ballon d’Or-vinder til blandt andet Liverpool og Real Madrid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER