Stefan Lindahl

Napoli kigger på tidligere SL-profil

Napoli er efter sigende interesserede i den tidligere FC Nordsjælland-profil Stanislav Lobotka.
I sommeren 2017 solgte danske FC Nordsjælland slovakiske Stanislav Lobotka til spanske Celta Vigo for lige omkring 40 mio. kroner. Nu er Serie A-klubben Napoli angiveligt klar til at betale 191 mio. kroner for midtbanespilleren. Det skulle Celta have godkendt, selvom Lobotkas frikøbsklausul befinder sig på et sted mellem 267 mio. kroner og 382 mio. kroner.

Det er de to italienske medier Corriere dello Sport og Corriere del Mezzogiorno, der meddeler, at Napoli og Celta Vigo forhandler om slovakken. Napolitanerne skulle have fået den tidligere Nordsjælland-profil anbefalet af hans landsmand Marek Hamsik, der betragtes som et ikon i Serie A-klubben.

25-årige Lobotka har spillet 90 kampe for Celta. I 2016 fik han debut på det slovakiske landshold, hvor det siden er blevet til 22 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER