Fodbold nyheder

Klopp med advarsel:
Vi er altid klar til at købe

Af Mads Sigh Lund Andersen

Liverpool er suverænt nummer 1, men Klopp udelukker ikke en januar-handel.

Article image

Efter 14 kampe i Premier League er Liverpool 11 point foran sidste års vindere Manchester City og 8 point foran Leicester, der ligger på andenpladsen. På trods af denne store fordel er Liverpools-manager, Jürgen Klopp, ikke bange for at hente nye spillere i januar-transfervinduet – det siger han på et pressemøde forud for Merseyside-derbyet i morgen, onsdag.

- For os er det altid det samme, vi snakker ikke rigtig om det (at hente spillere, red.). Vi er altid klar, og hvis vi kan gøre noget der kan hjælpe os, vil vi forsøge at gøre det. Hvis ikke, gør vi ikke noget, sagde Klopp på pressemødet.

Klopps udtalelse kommer på baggrund af en udmeldelse fra Manchester City-manageren, Pep Guardiola, der udtalte, at han ikke er interesseret i at hente nogle spillere i januar på trods af det førnævnte 11-points forspring, som Liverpool har over City.

Mere om Liverpool

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik