Tyskland - Hviderusland

Europa: EM Kvalifikation
Tyskland M. Ginter (41), L. Goretzka (49), T. Kroos (55), T. Kroos (83)
Stadion im BORUSSIA-PARKFuld tid4-0Tilskuere: 33.164
Hviderusland
LineupReferat

Tyskland klar til EM

Af Christian Kern Hansen

Tyskland var som forventeligt hviderusserne overlegne hertil aften.

Article image

Tyskland tog hertil aften hjemme imod en af gruppens bundhold Hviderusland, der ikke stod noteret for mere end fire point efter de første syv kampe i EM-kvalifikationens gruppe Gruppe C. Tyskland kunne med en sejr kvalificere sig til næste års EM-slutrunde, hvis ikke Nordirland fik point mod Holland på hjemmebane, og der var derfor forventninger om en koncentreret tysk indsats, i en kamp hvor de formentlig ville blive deres egen største fjende.

Kampen startede forventeligt med Tyskland i overvejende boldbesiddelse, og Hviderusserne havde noget forventligt valgt et meget defensivt udgangspunkt til dagens svære udebanekamp mod Tyskland. Hviderusserne stod i første halvleg godt imod Tyskernes forsøg på hurtige kombinationer, og der skulle gå hele 41 minutter før Tyskland kunne bringe sig i front. Serge Gnabry udfordrede på kanten af feltet og lagde et fladt indlæg ind til Mathias Ginter, der på sin daglige hjemmebane i Mönchengladbach sendte bolden i nettet med hans højreben han havde rullet bag om sit støtteben. Det var minimalt hvad hviderusserne kom frem til, men et minut inden tyskernes føringsmål testede Hviderussernes angriber, Igor Stasevich. Med en følt afslutning over mod det lange hjørne lignede det længe, at hviderusserne skulle komme i front, men Manuel Neuer reddet flot forsøget fra den 34-årige angriber.

Tyskland var i front og kunne gå til pause med en 1-0-føring.

Anden halvleg startede som første med tyskerne konstant i boldbesiddelse, og allerede efter 49 minutters spil udbyggede tyskerne føring på et mål af Bayern-midtbanespilleren Leon Goretzka. Hviderusserne var ikke årvågen på et hjørnespark, og tyskerne valgte derfor hurtigt at afvikle hjørnesparket. Matthias Ginter valgte at hoppe over bolden, og bag ham stod Leon Goretzka klar til at sparke bolden i kassen. Med en veltempereret afslutning over mod fjerneste stolpe, kunne han se bolden gå i mål, og tyskerne var nu foran med 2-0 på Borussia Park i det vestlige Tyskland.

Hviderusserne kæmpede gennem kampen bravt, men de kunne især i anden halvleg ikke stå imod tyskernes hurtige omgang med bolden. Blot seks minutter efter 2-0-scoringen bragte tyskerne sig yderligere i front, da Toni Kroos belv spillet fri på kanten af feltet. Den tyske midtabespiller sparkede flot bolden ind ved nærmeste stolpe, og det var nu svært at se hviderusserne komme tilbage i kampen. 3-0 til Tyskland.

Hviderusserne fik efter 74 minutters spil tildelt et straffespark, og angriberen Igor Stasevich skulle sparke for Hviderusland. Den hviderussiske angriber sparkede ganske udemærket bolden fladt ned mod venstre hjørne, men Manuel Neuer diskede op med en ganske enkelt verdensklasse redning.

Efter 83 minutter gjorde Toni Kroos for alvor klart, at tyskerne ville tage alle tre point, da han i hviderussernes felt flot vendte af på flere forsvarsspilere. Med en klog afslutning med venstrebenet, kunne han se bolden gå i nettet. 4-0 til Tyskland.

Tyskland er dermed klar til næste års EM-slutrunde, i det Nordirland ikke formåede at besejre Holland i deres hjemmebanekamp hertil aften.

Tyskland - Hviderusland: 4-0 (1-0)
1-0: Matthias Ginter: (41)
2-0: Leon Goretzka: (49)
3-0: Toni Kroos: (55)
4-0: Toni Kroos: (83)



Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik