Frankrig - Moldova

Europa: EM Kvalifikation
Frankrig R. Varane (35), O. Giroud (Str. 79)
Stade de FranceFuld tid2-1Tilskuere: 64.367
Moldova V. Raţă (9)
Lineup

Deschamps:
Hvad han ikke har hos Chelsea, har han hos os

Af Tobias Mølgaard Sørensen

Olivier Giroud afgjorde begivenhederne for Frankrig i deres kamp mod Moldova, og landstræneren glædes igen over hans bidrag til holdet.

Article image

Det er i denne sæson blevet til ganske få indhop for Olivier Giroud i hans klub Chelsea, men på landsholdet virker han til at være en fast del af truppen.

Den 33-årige angriber sikrede Frankrig sejren over Moldova, da han sparkede dem foran 2-1 på straffespark, hvilket blev kampens slutresultat. Det var en skuffende indsats for de franske verdensmestre, der tidligere har leveret dårlige resultater i deres kvalifikation til EM-slutrunden, men derfor indtager de stadigvæk 1.-pladsen i deres pulje.

Didier Deschamps sagde på det efterfølgende pressemøde, at han var begejstret for den indsats, som Olivier Giroud lagde for dagen.

- Er han uundværlig? På grund af hvad han gør – uanset om han er uundværlig eller ikke, så er han meget nyttig og meget effektiv for os. Hans mål gav os ikke kvalifikationen, da vi allerede havde den, men det har tilladt os at tage førstepladsen tilbage i vores pulje, fortalte den franske landstræner efter kampen.

- Hvad han ikke har hos Chelsea, har han her med os. Han forbliver i vores startellever, og det har ikke kun været i dag eller i går, det har han været i lang tid. Selv når han har perioder, hvor han scorer færre mål, tillader han spillerne omkring sig at have muligheder for selv at score.

Det var Olivier Girouds 96 kamp for landsholdet, og han fik debut tilbage i 2011. Han har scoret 39 mål, og han er dermed den tredjemest scorende spiller på det franske landshold gennem tiderne. Thierry Henry og Michel Platini er noteret for henholdsvis 51 og 41 mål.

Mere om Olivier Giroud

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik