LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Henderson: Jeg var klar til at slå ham ihjel

Bølgerne gik højt mellem Jordan Henderson og Luis Suarez i deres første tid som holdkammerater i Liverpool.
Jordan Henderson blev købt af Liverpool for næsten 150 millioner kroner, inden 2011/12-sæsonen blev sparket i gang.Luis Suarez havde ved midtbanedynamoens ankomst allerede været i Liverpool i et halvt år. Den tidligere Ajax-angriber var på vej til at blive fast mand i Kenny Dalglishs startopstilling. Nu har Henderson, som dengang kun var 20 år gammel og nykronet landsholdsdebutant, løftet sløret for, hvor højt bølgerne gik mellem ham og Suarez.

- Dengang var jeg en ung spiller. Luis gjorde en eller to ting på træningsbanen, som jeg ikke kunne lide, udtaler Jordan Henderson ifølge Mirror.

- Han fik mig til at føle, at jeg ikke var god nok til at være på samme hold på træningsbanen. Han hævede sine arme, som om jeg ikke burde være der. Det sårede mig virkelig. Han gjorde det tre gange, og så eksploderede jeg. Jeg var klar til at slå ham ihjel. Derfra havde jeg dog et godt forhold til Luis. Jeg leverede assisten til hans mål i den efterfølgende kamp. Han var fantastisk derefter. Jeg blev virkelig tæt med ham efter det. Han var endnu en stor spiller, som jeg lærte af.

Henderson og Suarez var holdkammerater i Liverpool indtil sommeren 2014, hvor Suarez – efter 133 kampe og 82 mål for Liverpool – skiftede til FC Barcelona.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder