Danmark: Superligaen
FT
2 - 1
(2 - 0)
Brøndby
Esbjerg
S. Mráz (29), S. Mráz (35)
Y. Yakovenko (75)
Christian Kern Hansen

Mensah før møde med mareridtsklub: Vi har tur i den

Brøndby IF skal søndag møde Esbjerg på hjemmebane. En modstander de har tabt til de seneste fem kampe.
Brøndby IF har haft særdeles svært ved at besejre vestjyderne fra Esbjerg, der i de seneste fem møder med vestegnsklubben har vundet alle kampe. Det har skabt voldsomme utilfredse ytringer blandt Brøndbys fanskare, der har følt sig særdeles ydmyget over de gentagende nederlag til Esbjerg. Fire af nederlagene kom i sidste sæson, hvor Esbjerg noget sensationelt som oprykker endte på superligaens tredjeplads.

Den tidligere Esbjerg-spiller og nuværende Brøndby-spiller, Kevin Mensah har til Brøndbys hjemmeside sat et par ord på kampen og hvilke tanker han har gjort sig om de mange nederlag til Esbjerg.

- Det er et hold, vi skal slå. Specielt på hjemmebane. Nu tales der om revanche, fordi vi har tabt til dem de seneste fem kampe, men det er en ny kamp, og de tidligere kampe mod dem, kan vi ikke bruge så meget til, udtalte Mensah til Brøndbys hjemmeside og fortsætter i positive vendinger om holdets nuværende spillemæssige forfatning.

- Vi har tur i den. Vi spiller godt for tiden og er godt kørende, og det skal vu ud at vise på hjemmebane.

Brøndby IF er som Kevin Mensah pointerer i interviewet godt kørende for tiden, hvor man har vundet de seneste fire kampe i superligaen, og alle i og omkring klubben forventer, at yderligere tre point bliver tilføjet til klubbens konto efter søndagens hjemmebanekamp mod Esbjerg.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER