Fodbold nyheder

Derfor skiftede Mbappé ikke til Real

Af Christian Kern Hansen

AS Monacos vicepræsident, Vadim Vasilyev har i et interview med det franske medie berettet om Mbappés begrundelser for skiftet til Paris Saint Germain.

Article image

Kyllian Mbappé skiftede endegyldigt til den franske hovedstad i sommeren 2018 fra AS Monaco efter et lejemål i netop PSG. Den franske komet var rygtet mange forskellige steder hen, blandt andet til den spanke mastodont, Real Madrid, men valgte i sidste ende at søge hjem mod Paris, hvor kometen er født og opvokset.

I et interview med det franske medie, Telefoot beskrev den daværende vicepræsident i AS Monaco Vadim Vasilyev årsagen til Kyllian Mbappé valg af klub. Det franske stortalent mente ikke tiden var til et udenlandsophold

- Vadim, jeg tror det er for tidligt, jeg er pariser. Jeg har ikke bare lyst til at forlade mit land. Jeg har lyst til at blive en stor spiller her, har franskmanden angiveligt fortalt Vasilyev.

I interviewet med det franske medie erkendte vicepræsidenten, at han hellere så franskmanden skifte en tilværelse i Monaco ud med en tilværelse i Real Madrid, men Mbappé var ikke opsat på dette skifte. Han ville hjem til Paris.

Vasilyev fortalte også i interviewet med det franske medie om Mbappe´s mentalitet.

- Jeg kender Cristiano Ronaldo ret godt, og han vil altid slå alle rekorder, og endnu mere end det. Kylian er den samme (type, red.)






Mere om Kylian Mbappé

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik