Fodbold nyheder

Rygte: Real Madrid nærmere sig Pogba

Af Torsten Brix

Manchester United og ”Kongeklubben” kan ikke blive enige om prisen for verdensmesteren…

Paul Pogba har kontrakt med Manchester United indtil 2021 med option for forlængelse med yderligere et år, men det virker ikke til, at franskmanden kommer til at opfylde den kontrakt. Han ønsker – ifølge dagens udgave af Daily Star – ikke længere at spille for Manchester United, og Real Madrid vil rigtig gerne have, at Pogba bliver en del af genopbygningen af det spanske storhold.

Real Madrid skulle have budt Manchester United hele 1,1 milliard kroner for Pogba, men det rækker ikke, da Premier League-klubben vil have 100 millioner kroner mere for midtbanespilleren. Manchester United betalte 750 millioner kroner for Pogba til Juventus i 2016, men siden han har franskmanden samlet set været en mindre skuffelse.

Det skulle dog ikke holde storindkøbende Real Madrid fra at betale de mange penge for Pogba, selvom de allerede har brugt omkring 3 milliarder kroner på spillerne – Eden Hazard, Luka Jovic, Eder Militao, Ferland Mendy og Rodrygo.

For at finde pengene til Pogba skulle Zinedine Zidane og resten af Real Madrid-ledelsen være klar til at sælge spillere som Isco, Gareth Bale og James Rodriguez samt Mateo Kovacic, som formentlig udskifter lejeopholdet hos Chelsea med en permanent kontrakt. Derudover så forventer Marca også, at mindre indbringende spillere som Keylor, Llorente, Ceballos, Vasques, Mariano, Vallejo, Theo, De Tomas og Mayoral skulle være på salgslisten for at kunne købe stort ind i Real Madrid.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik