Fodbold nyheder

Ekstra Bladet: Randers-forsvarer på vej til belgisk klub

Af Ryan Svale

Jonas Bager er ifølge Ekstra Bladet tæt på belgiske Saint-Gilloise

Superliga-klubben Randers FC er på nippet til at sælge den 22-årige forsvarsspiller Jonas Bager til den belgiske klub Saint-Gilloise, som ligger i den næstbedste belgiske række.

Ekstra Bladet skriver således, at Randers FC er enige med den belgiske klub om en transfer, der vil indbringe kronjyderne godt tre millioner kroner.

Avisen skriver ydermere, at den belgiske klub er ejet af Premier League-klubben Brighton. Et skifte til Premier League-klubben kan være på tegnebrættet.

I den seneste sæson har den sydafrikanske angriber Percy Tau været udlejet fra Brighton til Saint-Gilloise, og Ekstra Bladet skriver, at samme model virker oplagt for Jonas Bager.

22-årige Jonas Bager har spillet i Randers FC hele sin karriere og har spillet 93 førsteholdskampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik