LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tobias Tange

Vindere og tabere ved Zidane-retur

Mange folk hos Real Madrid bliver nok glad for at se Zinedine Zidane tilbage, men det er ikke alle...
Dagens helt store nyhed var, at Zinedine Zidane overraskende endnu engang skal stå i spidsen for Real Madrid frem til 2022.

I den forbindelse har Indkast kigget på, hvilke Real-spillere, der vil glæde sig til at se den skaldede franskmand, samt hvem der aldeles ikke gør.

Vindere:

Luka Modrić:
Den kroatiske elegantier havde karrierens bedste år sidste sæson, hvor han spillede under Zidane. Det momentum brugte han også til at lede Kroatien til VM-finalen og vinde Balon d'Or.
Kroaten vil glæde sig til at spille under franskmanden efter han i denne sæson slet ikke har levet op til sidste sæsons høje standarder.


Sergio Ramos:
Den hårde hund var fast kaptajn under franskmanden, hvor han også var yderst vigtig i de tre Champions League-trofæer. Især må Ramos ånde lettet op over, at det ikke er José Mourinho der tager over for Solari. Der var opstået rygter om, at kaptajnen ville skifte væk fra Madrid, hvis portugiseren kom til.

Isco:
Den spanske playmaker var ikke engang med i Los Blancos' trup i sidste weekend. Han har også kun været med i fem ligakampe fra start i denne sæson, hvor der flere gange har været rygter om, at han skulle være på vej væk fra Bernabéu.

Det var straks bedre for Isco under Zidane, hvor han blandt andet blev belønnet med en ny 5-årig kontrakt i 2017.

Tabere:

Gareth Bale:
Waliserens fremtid på Bernabéu har sjældent set mere usikker ud. Selvom han scorede et flot saksesparksmål i sidste års Champions League-finale, havde han ofte problemer med at komme på hold under Zidane.

Han har tidligere været ude at sige, at der ikke var noget kommunikation fra Zidane omkring bænkpladsen. Ligesom han også har gjort det klart, at han ville søge væk fra Madrid, hvis Zidane blev hentet tilbage til klubben.

Karim Benzema:
Zidanes landsmand havde ikke en god sidste sæson. Det blev kun til 5 scoringer i 32 kampe, og derfor kan man regne med, at Real vil kigge efter andre løsninger til deres angreb. De er tidligere blevet kædet sammen med profilerede navne som Neymar, Kylian Mbappé og Eden Hazard.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder