LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
FT
2 - 1
(1 - 0)
Brøndby IF
FC København
M. Gregoritsch (45), S. Spierings (73)
M. Elyounoussi (64)
Daniel Hvalsø Carlsen

Vinderne og taberne hos Brøndby: Spierings, Fukuda, Wass og Nartey

Steve Cooper fik dannet sig et stærkt første indtryk af spillerne hos Brøndby.

Indkast til derby

Når man starter med at vinde over ærkerivalen fra FC København, så ændrer man jo nok ikke det store til næste kamp.

Steve Cooper havde lavet en del om i forbindelse med sin trænerdebut for Brøndby IF.

Lad os se på de foreløbige vindere og tabere i spillertruppen med Cooper som ny mand ved roret.

Vinderne: Spierings, Fukuda og Ambæk

Ingen af de tre var for alvor i kridthuset hos forgængeren Frederik Birk.

Spierings fik en sjælden startplads og scorede tilmed den afgørende kasse. Han starter inde igen mod AGF.

Sho Fukuda kan profitere voldsomt af,  at Cooper ser ud til at ville have godt med fart i sit hold. Kanter er der heller ikke mange af i truppen.

Desuden var det bemærkelsesværdigt, at purunge Jacob Ambæk blev skiftet ind relativt tidligt i stedet for målscorer Gregoritsch.

Taberne: Wass, Nartey og Villadsen

Det var markant, at anfører Daniel Wass var bænket og først kom på banen med et kvarter igen.

Steve Cooper lader til at være manden, som fører Wass mod fodboldpension til sommer.

Noah Nartey havde heller ikke fundet gennem nåleøjet i Coopers første kamp. Den unge dribler kom dog ind som første indskifter, da Köhlert gik i stykker.

Oliver Villadsen måtte - trods gode præstationer på det seneste - også se sig siet fra.

Tingene kan naturligvis hurtigt ændre sig, når Steve Cooper får set spillertruppen endnu mere an i den kommende tid.

Assistent Henrik Hansen var i øvrigt også blevet degraderet. 

Det var således Steve Coopers faste assistent i form af Alan Tate, som rejste sig op og dirigerede, når der var dødbolde på menuen.

Men det var nok en detalje, som de fleste fans af Brøndby var temmelig ligeglade med ...

Brøndby fik en hårdt tiltrængt succesoplevelse:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder