LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lasse Friis

Legende-keeper roser Manchester-keeper til skyerne

Edwin van der Sar hylder Gianluigi Donnarumma som en af Europas tre bedste målmænd og sammenligner ham med Manuel Neuer.

Edwin van der Sar har sat Gianluigi Donnarumma i absolut topklasse blandt Europas målmænd. I et interview med La Gazzetta dello Sport vurderer den tidligere Ajax-, Juventus- og Manchester United-keeper, at Manchester Citys nye signing allerede nu hører til blandt de tre bedste i Europa.

“Han er en af de stærkeste, som Bayern Münchens Manuel Neuer har været i de seneste år, før sin skade,” lød det fra hollænderen, der også fremhævede Ederson og Alisson som personlige favoritter.

Donnarumma skiftede i sommer fra Paris Saint-Germain til Manchester City for €27 millioner, og han er allerede udset til at blive en nøglespiller for Pep Guardiolas mandskab.

Van der Sar benyttede også interviewet til at reflektere over sin egen karriere, herunder hvorfor han i sin tid valgte Juventus frem for Liverpool, og hvordan Sir Alex Ferguson formede hans tid i Manchester United.

Hollænderen blev desuden spurgt til et af de mest ikoniske øjeblikke fra EM 2000 – Francesco Tottis berømte chip i straffesparkskonkurrencen mod Holland i semifinalen. Med et skævt smil afviste han:
“Jeg tænker aldrig på den. Den semifinale burde have været afgjort længe før straffesparkskonkurrencen.”
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder