Irriteret FCM-Boss: Vi må ikke spille på en parkeringsplads
Indkast i Farum
Det blev ikke den ønskede debut for Mike Tullberg, der måtte se sit mandskab blive slået af et Nordsjælland-hold, der må siges at have fået selvtillid efter nu tre sejre i træk.
Dermed er det nu ni kampe i træk, det ender uden en sejr til midtjyderne i Farum, hvor årsagen til dette igen blev peget på banen.
- Det er fordi, det er kunstgræs. Altså, det er svært at sige, men FC Nordsjælland er gode på hjemmebane og der er mange hold, der har problemer her, siger Mads Bech og fortsætter:
- Det er svært, men det er stadig ikke nogen undskyldning. Jeg synes, vi spiller langt under niveau i dag.
Netop dette er den nytilkomne cheftræner Mike Tullberg enig i:
- Jeg synes ikke, man skal bruge tid på det. Altså, hvis det er tilladt at spille på, så er det tilladt at spille på. Vi spiller ikke på en parkeringsplads - eller det må man ikke.
- Jeg har fuldt med i dansk fodbold de sidste mange år og har hørt rigtig mange gange, at de (FC nordsjælland, red.) har en fordel - det tror jeg ikke. Når det er tilladt, så synes jeg bare, det bliver en dårlig undskyldning. Så må vi finde en måde, når vi er herovre, hvor vi har en bedre chance, end tilfældet har været i mange år, siger Mike Tullberg.
For at finde den seneste gang, det lykkedes klubben fra Herning at hente tre point i Farum, er helt tilbage i 2020 sæsonen.