Daniel Brix

16 spørgsmål til Professoren

Franske RTL fik dette interview med den tidligere Arsenal-manager. Radioprogrammet hedder “Hvad nu hvis?”.
Hvis du kunne fjerne et øjeblik fra dit liv, hvad ville det så være?
Alle nederlagene. Der har ikke været mange, men alle nederlagene er et ar for livet og en stor skuffelse.


Hvad er den største fejl i din karriere?
Måske at blive i den samme klub i 22 år. Jeg kan godt lide at flytte rundt, men jeg kan også godt lide en udfordring.


Hvem ville du spørge efter tilgivelse?
Alle jeg har fået til at lide. På mit arbejde laver vi konstant beslutninger, som straffer folk, imens andre bliver glade. Når du arbejder med en 25-mandstrup er det ligesom at skulle skuffe 14 mand hver søndag og tirsdag. Udover det vil jeg undskylde til alle, som jeg ikke har udviklet til deres rigtige potentiale.


Hvis du var Frankrigs præsident, hvilken regel ville så være den første du vil indføre?
Jeg ville indføre obligatorisk fodbold overalt. Alle skoler i hele Frankrig. Hver evig eneste…


Hvis du kunne bruge en aften med hvilken som helst person, hvem ville du så vælge?
Jeg ville gerne bruge en aften med Moses. Hvad tænkte han, da han skrev de ti bud?


Hvad er dine yndlingsbøger?
Alle om filosofi eller sociologi.


Du elsker Bob Marley og det er der ikke mange der ved
Jeg elsker Bob Marley. Han er ren klasse på en afslappet måde. Hans musik var overraskende selv dengang. Det værste er, at han døde som 36-årig. Han elskede sport, musik og for mig minder det mig om Jamaica. Jeg synes selv også, at musik og sport er en god blanding.


Hvordan startede du med at kunne lide Bob?
Det startede på en lille restaurant. Det lokale fodboldhold brugte restauranten, som hovedkvarter i en lille by ude for Strasbourg.


Hvad var din hemmelighed i 2003/04?
Da vi vandt titlen i 2002 fortalte jeg pressen, at min drøm var at vinde Premier League uden at tabe. Da vi tabte titlen til Manchester United i 2002/03 spurgte jeg spillerne hvorfor og de svarede “Det er din skyld, du presser os for meget”. Det er interessant, fordi jeg sagde altid til dem at grunden til, at jeg gjorde det var fordi jeg troede så meget på dem.
Men så klarede vi det og det beviser to ting. Nr. 1 at nogle gange putter vi ikke nok ambition i det vi laver. Nr. 2 er, at man skal plante frøene og derefter vente på, at planten skal vokse. Mennesker er nemt tilfredse med hvad de har. Holdet skal altid have mål at opnå ellers er der intet fremskridt. Ingen vil have smerte, men uheldigvis kommer du aldrig på et højere niveau uden smerte. Uden at spørge en selv “Hvad ønsker jeg? Hvad er mit mål?”, så bliver du hvor du er. Det handler ikke kun om elitesport. Elitesport er bestemt ikke lavet for alle.


Hvad fortryder du at ofre?
Jeg har fundet ud af, at jeg ikke har været god mod mange mennesker omkring mig. Jeg har ikke haft tid til min familie og mange af mine tætte.


Hvilke spillere har gjort mest indflydelse på dig?
Dem med størst talent… så nok Thierry Henry.


Hvilken spiller har du haft lyst til at slå?
Nogle stykker. Dem der har lavet store fejl i vigtige kampe. Jeg vil selvfølgelig ikke nævne navne.


Hvilken kamp har gjort dig gladest?
Den kamp hvor at vi slog Barcelona, da de var i deres bedste form.


Hvilket køb er du stoltest over?
Dem som kostede lidt, men endte med at være verdensklasse. Touré, Henry, Campbell eller Anelka fx.


Hvad hvis du var Frankrigs træner?
Den mulighed har jeg haft op til flere gange. Jeg har altid været mere interesseret i at træne hver dag. Det synes jeg er mere stimulerende.


Hvad er dit næste skridt?
Det er et spørgsmål jeg stiller mig selv hver dag. Skal jeg blive ved med at gøre hvad jeg gør? Eller skal jeg dele al den viden jeg har på en anden måde?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER