Optakt: Randers FC - SønderjyskE
Lørdagskampen i Superligaen er mellem Randers FC og SønderjyskE.
Kommentar:
Superliga-bolden ruller igen efter en lang vinterpause, og i lørdagskampen tager Randers FC imod sæsonens positive overraskelse, SønderjyskE.
Hjemmeholdet sluttede efterårssæsonen af med et 0-0-resultat i Hobro, og randrusianerne har overvintret på ligaens sjetteplads, men med blot fire point op til FC Midtjylland på tredjepladsen.
Der er sket ting og sager i pausen hos kronjyderne, da man på ledelsesplan har ansat den tidligere Superliga-profil, Michael Gravgaard, som ny direktør. På spillerfronten er der til gengæld ikke sket så meget, da angriberen Moussa Maazou er den eneste tilføjelse. Samtidig er lejesvenden, Patrick da Silva røget tilbage til Brøndby, mens Piotr Parzyszek, som klubben lejede i sommer hos Charlton, ligeledes er sendt retur.
Randers har fået en ganske god optakt til forårssæsonen, da klubbens fem træningskampe har resulteret i fire sikre sejre.
SønderjyskE havde en fremragende efterårssæson, hvor den nye træner, Jakob Michelsen, trods sin unge alder, formåede at bringe sønderjyderne til helt nye højder med inspirerende, direkte, spil.
I pausen har ligaens fjerdeplads hentet Marcel Rømer i Viborg, samt Simon Kroon i Malmö. Ud er røget Bo Storm, Baldur Sigurdsson, Morten Beck, Kåre Jensen og den skadesplagede, Ayoub Sørensen.
SønderjyskE sluttede efteråret af med tre sejre i de sidste tre kampe, og det bliver spændende at se, om Michelsens tropper kan fortsætte det flotte spil. Træningskampene har budt på blandede fornøjelser, hvor det er blevet til to sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag i fem opgør.
Karantæner og skader:
Hverken Randers eller SønderjyskE har nogle skader eller karantæner.
Forventede startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Johnsson - Thomsen, Fenger, Agesen, Marxen - Fisker, Keller, Amini, Borring - Ishak, Lundberg
SønderjyskE (4-1-4-1): Skender - Pedersen, Kanstrup, Luijckx, Pereira - Guira - Kroon, Drachmann, Madsen, Absalonsen - Bechmann
Bud på kampens profil:
Johan Absalonsen var SønderjyskEs store arkitekt i efteråret, og mon ikke, at offensivspilleren fortsat har selvtilliden i orden.
Bud på kampens resultat:
Det bliver en underholdende og tæt affære, som ender 2-2.
Formkurve:
Randers FC: | U-V-V-U-V |
SønderjyskE: | U-T-V-V-V |
Seneste kampe Randers FC:
20151205 | Hobro IK | 0 - 0 | Randers FC |
20160129 | Randers FC | 5 - 0 | AC Horsens |
20160205 | Vejle | 1 - 3 | Randers FC |
20160210 | Randers FC | 0 - 0 | Shakhtar Donetsk |
20160220 | Randers FC | 3 - 0 | Vendsyssel FF |
Seneste kampe SønderjyskE:
20151102 | AGF | 0 - 0 | SønderjyskE |
20151106 | SønderjyskE | 1 - 2 | AaB |
20151121 | FC Nordsjælland | 1 - 2 | SønderjyskE |
20151129 | SønderjyskE | 2 - 0 | Hobro IK |
20151206 | Esbjerg FB | 0 - 1 | SønderjyskE |
Kampen spilles lørdag d. 27/2 klokken 16.00 og kan følges på TV3 Sport 1.
Kampens dommer er Peter Kjærsgaard-Andersen.