Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Gade Østergaard

Youngster – Julian Green

Kampen om de største talenter i international topfodbold er stor. De bliver handlet for millioner af kroner og ofte i en meget ung alder. Indkast.dk sætter fokus på fremtidens talenter i en række artikler. I dag sætter vi fokus på Julian Green.
- Han er et meget specielt talent og en underholdende spiller med en lys fremtid, sådan beskriver den tyske fodboldlegende Jurgen Klinsmann det unge stjerneskud Julian Green.

I en alder af blot 19 år har Julian Wesley Green opnået mere, end de fleste unge fodboldspillere tør drømme om, og den unge dreng er beviset på, at USA også kan fostre andet end amerikanske fodboldspillere.

Fødestedet er Tampa i Florida, men allerede som 2-årig flyttede familien Green til Tyskland, hvor størstedelen af forklaringen på Julian Greens succes skal findes. Her blev han nemlig hurtigt en del af Bayern Münchens talentafdeling, hvor han fra start imponerede alt og alle. I 2013 havde en ung Julian Green spillet sig op på Bayern Münchens reservehold, hvor den lille kantspiller scorede 15 mål i 23 kampe.

Talentet var ikke til at tage fejl af, og derfor blev talentet i løbet af sæsonen også prøvet af blandet Pep Guardiolas superstjerner i førsteholdstruppen. Julian Greens besidder mange af de kvaliteter, som man ofte forbinder med en god kantspiller. Han er lynende hurtig, er god med begge ben, kan godt lide at udfordre sin direkte modspiller og sidst men ikke mindst er han målfarlig. Derfor minder han på mange måder om andre unge talenter i Bayern München, der passer perfekt ind i den boldbesiddende spillestil.

USA's fodboldforbund var dog hurtige ved havelågen end det tyske, og efter at have repræsenteret Tyskland på samtlige u-landshold, så endte USA med at blive det land, som Julian Green i fremtiden skal tørne ud for.

- Hvis det havde været alle andre landstrænere end Jurgen Klinsmann, så er jeg ikke sikker på, at vi havde taget dette valg. ”Klinsi” er et forbillede for Julian (Green, red.). Han spillede for Bayern München, var tysk landstræner og han har vundet verdensmesterskabet, har Jerry Green, der er far til Julian tidligere udtalt.

Valget af USA sendte Julian Green til VM-slutrunden i Brasilien, og indtil videre er det blevet til fire landskampe med et mål til følge. Som amerikansk landstræner er Jurgen Klinsmann lykkelig over, at det tysk-amerikanske talent valgte at repræsentere USA.

- Vi er meget, meget begejstret for, at Julian har valgt, at han vil være en del af det amerikanske landshold i fremtiden.

I denne sæson er Julian Green som mange andre Bayern München-talenter sendt på græs i en anden Bundesliga-klub. Valget er faldet på Hamburger SV, hvor Julian Green skal samle erfaring og spilletid, så han kan tage tilbage til Bayern München og slå igennem som mange andre talenter før ham har gjort.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER