Fysioterapeut brækker foden i mål-jubel
Den engelske fysioterapeut, Gary Lewin, kom uheldigt afsted, da han i fejringen af den engelske udligning brækkede sin ene fod.
Umiddelbart efter Daniel Sturridges udligning i kampen mod Italien, blev kameraet ledt over mod den engelske bænk, hvor en mand var gået i græsset. I flere minutter lignede det umiddelbart en spiller med hedeslag, men tv-billederne afslørede, at det var den engelske fysioterapeut, der lå med en ispose rundt om sin ankel.
Uheldet skete, da Gary Lewin sprang op fra den engelske bænk for at fejre udligningen sammen med den engelske stab og udskiftningsspillerne. Desværre for ham, faldt han uheldigt ned, hvorfor hans ageren i engelske VM-lejr formentligt slutter nu som følge af en brækket fod.
Sturridges udligning var i sidste ende ikke nok for England, da Mario Balotelli kort inde i anden halvleg bragte Italien på 2-1, som blev kampens resultat.