LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Casper Pedersen

Mike Jensen norsk pokalhelt

Mike Jensen kunne med to mål her til aften tage en stor del af æren for Rosenborgs avancement i den norske pokalturnering.
'Den norske danskerklub', som man vel sagtens kan kalde Rosenborg efterhånden, tørnede i aftes ud mod Tromsø i den norske pokalturnering. En kamp hvor især en af de danske Rosenborg-spillere formåede at stjæle rampelyset.

Mike Jensen agerede nemlig midtbanedynamo og dobbelt målscorer for Rosenborg, der hentede en 2-1 sejr over Tromsø. Den danske midtbaneslider bragte de hvidklædte nordmænd foran 1-0 lige før pausen, og kunne efter en kontra tyve minutter efter gøre det til 2-0. Således afgjorde danskeren pokalkampen, da Tromsø kun fik pyntet på resultatet efterfølgende på en scoring af gæsternes Zdenek Ondrasek.

Andetsteds i Norge kunne danskerne Christian Gytkjær og Henrik Kildentoft også glæde sig over videre avancement i turneringen, da med deres klub Haugesund slog Alta i en dramatisk 4-3 sejr.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder