FCN'er om PL-skifte: Brighton er som FCN - tror på unge og flot spillestil
FC Nordsjællands 19-årige hurtigløber Ibrahim Osman skifter til sommer til Brighton.
Brighton betaler 140 millioner kroner for Osman.
FCN-profilen har imponeret i sin tid i Farum, og Brightons sportsdirektør David Weir udtalte ved offentliggørelsen af driblekongen, at Osman er “et ung og spændende talent.”
Ghaneseren forklarede i et interview med Eurosport Norge, hvorfor valget var faldet på den sydengelske klub.
- Brighton kom med et tilbud, og jeg kan virkelig godt lide deres spillestil. Hvis man kigger på deres historie med unge spillere, er de også en sælgende klub. Jeg synes, det er godt for min udvikling.
- Min drøm var at spille i Premier League og at spille for et hold, som har den samme spillestil som FC Nordsjælland. De giver unge spillere chancen, og jeg tror, det er et godt skridt for mig og min karriere.