PL-angriber om fremtid: 'Jeg er klar til at skifte til Man United'
Den engelske landsholdsangriber, Ollie Watkins, er klar til at skifte til Manchester United, hvis chancen byder sig.
Manchester United har meldt sig særligt interesseret i at finde en ny spidsangriber til Old Trafford. I den forbindelse har Amorim og co. set sig lun på den engelske landsholdsangriber og Aston Villa-bomber, Ollie Watkins.
Angriberen med 18 optrædener på det engelske landshold, skulle selv være frisk på at skifte til Manchester United, hvis chancen byder sig. Dét skriver mediet, Give Me Sport, der påpeger, at Watkins selv er meget frisk på et skifte til United, hvis parterne kan enes om en transfer.
Hovedpersonen selv har tidligere også været kædet sammen med andre storklubber. Aston Villa vil angiveligt kræve i omegnen af 50 millioner pund for den engelske skarpretter, der i sidste sæson scorede 16 Premier League-mål.