Stemningen omkring det danske fodboldlandshold har på mange måder bugtet sig i bakkedal siden Kasper Hjulmand overtog landstrænerroret den 5. september 2020. 

Begejstringen og forhåbningen om en ny og mere offensivt underholdende spillestil end den under Åge Hareide spirede.Og vi fik da også mere flot fodboldspil at se. 

Højdepunktet opstod under den euforiske Covid 19-udsatte EM-slutrunde i 2021, hvor Danmark nåede hele vejen til semifinalen, men måtte æde et knebent nederlag til fodboldstormagten England.

Danmark red dog videre på den spillemæssige bølge. Parken blev udsolgt igen og igen, og de danske drenge leverede en vild VM-kvalifikation, hvor man næsten gjorde rent bord, og fik en målscore på 30-3. 

Men herefter er gassen langsomt gået ud af ballonen på det danske landshold. Flere af holdets bærende kræfter er kommet mere op i årene, og for få af de mange spændende og unge fremadstormende spillere har grebet chancen. 

Tilsammen har det medført for mange skuffende præstationer, og blamagen i Qatar blev det helt store dyk ned i dalen for danskerne, da man sluttede sidst i en pulje med upåagtede nationer som Tunesien og Australien.

VM-skuffelsen satte gang i den store selvrefleksion i DBU, og sidenhen har landsholdet fremført en spillestil, som mange nok vil påpege, trækker tråde tilbage til den mere pragmatiske og resultatorienterede stil under Åge Hareide.

Dette skabte tilstrækkeligt med gode resultater til, at Danmark akkurat vandt en overkommelig EM-pulje. Man bookede EM-billetten, men det var da også minimumskravet.

For både konservative landsholdsudtagelser samt spillemæssigt lunkne præstationer gør, at mange danskere med rette nok stadig er skeptiske omkring, hvorvidt Danmark kan levere noget mindeværdigt til sommerens slutrunde i vores store naboland syd for grænsen. 

Profilerne:
I en lang årrække har midtbanekreatøren Christian Eriksen været Danmarks offensive omdrejningspunkt og suverænt mest profilerede navn. Men hans unge Manchester United-holdkammerat Rasmus Højlund må nok efterhånden begynde at vænne sig til denne stjernestatus.

For selvom begge har haft en svær sæson i United, hvor de begge har været udskældte af forskellige årsager, så er det trods alt stadig to spillere, som kan fremfinde noget af den offensive kvalitet, som Danmark får hårdt brug for, hvis de skal levere en god præstation til denne EM-slutrunde.

Vi må dog også skele til den anden ende af banen, hvor Andreas Christensen og Joachim Andersen er ved at nå deres bedste fodboldalder. Forsvarsspillerne på henholdsvis 28 og 27 år har været bærende kræfter i FC Barcelona og Crystal Palace i år, og har desuden scoret flere afgørende mål. 

Største EM-resultater:
Der er næppe mange voksne danskere, som man vil kunne afspille klip fra den ikoniske triumf i 1992 for, uden at der er nogle klokker der ringer. Den meget uventede og utrolige triumf står dog fortsat som Danmarks eneste titel til EM.

Mange mindes dog formentlig også den seneste EM-slutrunde på meget positivt vis, da Danmark her som nævnt virkelig fik begejstret den danske nation med seværdigt spil og rørende historier. 

Det danske fodboldlandsholds rolle i EM-sammenhæng er dog sjældent nævneværdigt. Danmark er en nation, hvor forventningen som oftest er, at de hurtigt ryger ud af turneringen, før det sjove for alvor begynder. 

Et par gange i EM-historien er den lille fodboldgale skandinaviske nation dog dukket op, og har leveret nogle overraskelser. Det skete eksempelvis også tilbage i 1984, hvor Danmark nåede semifinalen i Frankrig.

Derudover fik man en 4. plads til EM i Spanien 1964, og igen i 2004 nåede man kvartfinalen i Portugal. Men Danmark har dog som oftest blot været en sten på vejen for de store. Syv gange har danskerne end ikke kvalificeret sig, og derudover har gruppespillet været endestationen fire gange.  

Vejen til EM: 
Vejen til endegyldigt at sikre EM-billetten var med flere bump undervejs. Danskerne var ellers enorme favoritter til at vinde deres gruppe stensikkert. 

Folkestemningen var, at det næsten burde forventes, at Danmark gjorde rent bord i denne gruppe, hvor et middelmådigt slovensk landshold umiddelbart var den mest udfordrende modstander.

Kvalifikationen blev da også åbnet positivt ud, da en fremadstormende Rasmus Højlund virkelig fik cementeret sit navn på landsholdet ved at lave et flot hattrick i en 3-1-sejr hjemme i Parken imod Finland.

Herefter kom det første helt store bump i kvalifikationen i Kasakhstan. Man kom ellers godt fra land, da enmandshæren Rasmus Højlund igen var afgørende og scorede to mål for Danmark i første halvleg.

Men i anden halvleg faldt korthuset helt sammen for danskerne, da de upåagtede kasakhere vendte det hele, og vandt 3-2 i en kamp, som nok har givet både flere danske landsholdsfans og spillere mareridt.

Danmark fik dog en lille oprejsning i næste spillerunde, da de vandt hjemme imod Nordirland. Men igen var det en lunken præstation, som gav panderynker i en kamp, hvor Jonas Wind blev kampens eneste målscorer.

Herefter ventede den formodede sværeste kamp for Danmark i puljen, da de på udebane skulle møde Slovenien. Igen var det ikke en overbevisende spillemæssig præstation, men man fik dog et acceptabelt 1-1-resultat med hjem. 

Dernæst håbede, og forventede mange danskere, at det ville blive til en gigantisk målfest, da lilleputnationen San Marino gæstede Parken. Men igen blev det udstillet, at danskernes kreative offensive kræfter ikke har været på det ønskede niveau længe.

Man fik dog hul på bylden midtvejs i første halvleg, og opgøret var lukket med en 3-0-føring ved pausen. I anden halvleg kunne man så tænke, at danskerne ville spille endnu frit og løssluppent, men det blev en langsom affære, hvor Eriksen blev sidste målscorer til 4-0 i overtiden.

Ovenpå pointtab i både Slovenien og Kasakhstan var der pludselig pres på Danmark i gruppen, hvor man meget gerne skulle have en sejr på en bøvlet udebane imod Finland. Og her diskede Pierre-Emile Højbjerg op med en forløsende og afgørende 1-0-scoring fra kanten af feltet i 86. minut.

Sejren i Finland tog brodden af presset fra Danmark, som nu lå mere sikkert til i tabellen forud for de sidste fire kampe i gruppen, og det næste opgør blev da også vundet ganske overbevisende, da man tog revanche imod Kasakhtan ved at vinde med 3-1 hjemme i Parken.

Kursen imod EM-billetten så sikker ud, men igen var der således bugtninger i bakkedal for Danmark, da man var tæt på at lave et katastrofalt resultat i San Marino. 

Højlund bragte Danmark foran inden pausen, men San Marino fik sensationelt udlignet efter en time, og herfra blev det ekstremt febrilsk for danskerne. Men Yussuf Poulsen lavede det forløsende føringsmål, og Danmark vandt 2-1 i det, der ellers kunne være blevet et historisk pinligt resultat. 

Resultatet betød samtidigt, at Danmark nu havde en gylden mulighed for at booke EM-billetten, hvis de kunne slå deres nærmeste gruppekonkurrenter Slovenien i Parken. Og det formåede danskerne akkurat, da slovenerne blev sendt hjem med et 2-1-nederlag på mål af Joakim Mæhle og Thomas Delaney.

Med EM-deltagelsen sikret valgte Kasper Hjulmand at rotere holdet gevaldigt i gruppens sidste kamp i Nordirland. Men dette fik danskerne ikke meget ud af, da de manglende relationer skabte en sløv præstation. 

Danmark tabte 2-0 i det nordirske, og EM-kvalifikationens punktum blev på mange måder symptomatisk. De nødvendige resultater kom i hus, men det spillemæssige flow og stabiliteten kan der i den grad stilles spørgsmålstegn ved.

EM-gruppen:
Danmarks første puljekamp byder på et gensyn fra EM-kvalifikationsgruppen, da Slovenien er første modstander i Stuttgart. Herefter venter der et stort opgør imod fodboldstormagten England i Frankfurt, inden man runder gruppen af imod Serbien i München.

På forhånd er et stjernespækket engelsk mandskab naturligvis gigantiske favoritter til at vinde puljen, og det ligner herfra en tæt kamp om videre avancement imellem Danmark og Serbien, selvom Slovenien dog heller ikke bør afskrives. 

Serbien og Sloveniens mandskaber kan på mange måder sammenlignes, da de har spillere fra solide klubber, og begge nationer har stærke kollektiver uden dog at have mange profilerede navne.

Serbiens mest bemærkelsesværdige spillere er en række garvede spillere med fortid i større europæiske klubber såsom Dusan Tadic, Sergej Milinkovic-Savic og Aleksandar Mitrovic. 

Man har dog også Nemanja Gudelj fra Sevilla samt de to Juventus-profiler Dusan Vlahovic og Filip Kostic på holdkortet. Slovenernes største profiler er Atletico Madrids fremragende keeper Jan Oblak samt RB Leipzigs 20-årige angrebstalent Benjamin Sesko. 

Så selvom Danmarks mandskab heller ikke har spillere fra den absolutte europæiske top, så bør chancerne for et avancement fra gruppen være gode, da man både kan gå videre på en andenplads samt jagte muligheden for at blive en af de bedste treere.

Hvor langt kommer Danmark til EM?
Hvis Danmark formår at leve op til særligt favoritværdigheden imod Slovenien, og vinder opgøret, undgår et nederlag imod England og/eller Serbien så ser mulighederne for at opnå andenpladsen i gruppen gode ud.

Formår danskerne at få andenpladsen, tyder alt dog på at, værtsnationen Tyskland vil komme til at vente i ottendedelsfinalen. Og selvom vores naboer syd for grænsen ikke har været i deres bedste forfatning i en længere periode, vil de være ret klare favoritter imod Danmark.

Tyskerne har også vundet deres seneste to testkampe imod Holland og Frankrig, så meget peger på, at de er ved at have fundet den balance imellem de rutinerede og unge kræfter, som de har famlet med at finde i lang tid.

Så selvom mange danskere nok drømmer om en sommer, der bare kan minde lidt om den vilde sommer tilbage fra 2021, så peger alt logik altså på, at ottendedelsfinalen bliver endestationen for de danske drenge.

Træneren:
Kasper Hjulmand har i sit trænervirke i størst grad været en træner, som mange nok har sat i forbindelse med en offensivt orienteret spillestil, og en spillestil hvor det tekniske og boldbesiddende gennembrudsspil er i fokus.

En spillestil som særligt kom til udtryk under hans trænervirke i FC Nordsjælland, og hvor den tydelige offensive stil bl.a. førte til klubbens første og hidtil eneste mesterskab i 2012.

Siden da har Hjulmand dog også været omkring den mindre tyske klub Mainz. Her havde han en noget anden trænerrolle, hvor de mere defensive dyder og det at få skrabet nok point sammen, var mere i fokus.

I starten af sit landstrænervirke var det dog det mere sprudlende offensive fodbold, som var i fokus, hvor mange af de kreative kræfter fik chancer. Danmark lavede mange mål, og fik virkelig nationens landsholdsglæde tilbage i den første periode under Hjulmand.

Gradvist er Hjulmad dog i større grad blevet mere og mere pragmatisk i sit landstrænerjob. Skader, manglende spilletid og kontinuitet i præstationer i klubberne for mange kreative spillere har gjort, at Hjulmand i større grad har skiftet spor. Taktisk såvel som i spillerudvælgelsen.

Mest synligt er dette blevet tydeligt i formationen, hvor man i stedet for den dynamiske 4-3-3-formation i stigende grad er gået mere over til en kompakt 3-5-2, hvor den defensive stabilitet og fysikken er blevet de dyder, som Danmark har haft mest held til at opnå resultater med.

Hjulmand har da også flere gange skudt de idealistiske stereotypiseringer af ham ned, som er opstået i flere medier. Det har været en tilbagevendende fastslående udtalelse fra ham, at det først og fremmest handler om at vinde og skabe resultater, og at spillestilen kommer i anden række.

Og dette har han netop demonstreret med 3-5-2-formationen, hvor dødbolde, høje indlæg og fysik har fungeret bedre for Danmark, og det har desuden også været de spillertyper, som har været i bedst kampform på klubplan. En lille renæssance til typer som Thomas Delaney og Yussuf Poulsen er eksempler herpå.

Hvem får gennembrud?
Der er flere interessante spillere, som står klar i kulissen til at tage over for de efterhånden mange aldrende ansigter på det danske landshold. Mest åbenlyst er det nok at fremhæve Morten Hjulmand, som har haft en fantastisk sæson i den portugisiske storklub Sporting. 

Hjulmand er kommet med et gåpåmod, lederskab og et energisk udtryk på banen, som har løftet holdet. Og han har bidraget med noget af det sultne udtryk for at repræsentere Danmark, som den nuværende stamme af spillere med mange slutrunder på bagen, er blevet klandret for at mangle.

Hjulmand fik tæt på to halvleges spilletid i de seneste testkampe imod Schweiz og Færøerne, og han ligner en mand, som Kasper Hjulmand gradvist er ved at indlemme på holdet, og han ligner en solid tilføjelse til midtbanen, hvor han nok vil skulle tage kampen op imod Thomas Delaney.

En anden spiller, som kunne fremhæves, er Anderlechts formstærke kantspiller Anders Dreyer, som også i stigende grad har snuset til spilletid på landsholdet. Han har høvlet mål ind i det belgiske, og han har en skarphed og en selvtillid, som kunne blive guld værd for Danmark til slutrunden.

Men hvis Hjulmand holder sig til 3-5-2-formationen under EM, bliver der dog næppe mange chancer til Dreyer. Men hvis nogle af kantspillerne skal have en chance for at levere, kunne det måske være i første opgør imod Slovenien.

Her vil Danmark formentlig få overladt meget af initiativet på bolden, hvilket kunne være en åbning til også at få taget 4-3-3-formation i brug til EM. Og her kunne Dreyer måske tage noget af sin flotte form fra Belgien med sig og få et godt selvtillidsafsæt til de øvrige kampe i turneringen.

Forventet startopstilling

3-5-2-formation:

Kasper Schmeichel (Anderlecht)

Joachim Andersen (Crystal Palace)
Simon Kjær (AC Milan)
Andreas Christensen (FC Barcelona)

Joakim Mæhle (Wolfsburg)
Christian Eriksen (Manchester United)
Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham)
Thomas Delaney (Anderlecht)
Victor Kristiansen (Bologna)

Jonas Wind (Wolfsburg)
Rasmus Højlund (Manchester United)

Reserver: 
Frederik Rønnow (Union Berlin)
Mads Hermansen (Leicester)
Rasmus Kristensen (AS Roma)
Alexander Bah (Benfica)
Jannik Vestergaard (Leicester)
Victor Nelsson (Galatasaray)
Morten Hjulmand (Sporting)
Christian Nørgaard (Brentford)
Mathias Jensen (Brentford)
Andreas Skov Olsen (Club Brügge)
Anders Dreyer (Anderlecht)
Mikkel Damsgaard (Brentford)
Gustav Isaksen (Lazio)
Yussuf Poulsen (RB Leipzig)
Kasper Dolberg (Anderlecht)