EM - 1988
Da sommerens EM står for døren, vil Indkast.dk i tiden op til gennemgå de tidligere slutrunder. Næste stop - 1988.
Efter den succesfulde slutrunde i 1984, var forvetningerne til den efterfølgende i 1988 høje. Beslutningen om at lade både første- og andenpladsen fra gruppespillet gå videre til semifinalen, der introduceredes i 1984, var så stor en succes, at formatet nu lå fast, hvorfor der ikke blev ændret noget forud for 1988-slutrunden.
Højst overraskende var det allerede efter kvalifikationen en kendsgerning, at de forsvarende mestre fra Frankrig havde spillet deres sidste kamp, da de endte på en skuffende 3. plads i deres pulje, som Sovjetunionen i øvrigt vandt.
Efter kvalifikationen var det var også en kendsgerning, at Danmark stod overfor Italien, Spanien og værterne fra Vesttyskland i den ene gruppe, ligesom Sovjetunionen tog i mod Holland, Irland og England i den anden.
Her skulle England vise sig at blive den helt store skuffelse. Efter at være gået i gennem kvalifikationen med en suveræn målscore på 19-1 - den bedste af alle - blev de spået en stor turnering.
Det fik de imidlertid aldrig, i det de tabte samtlige af deres tre gruppekampe. Da Sovjetunionen slog Holland i deres indbyrdes møde, vandt de puljen med holland halsende et point efter.
I den anden gruppe gjorde Danmark sig ligeså uheldigt bemærket som England, eftersom de heller ikke fik skrabet et eneste point sammen i de tre kampe der blev spillet. Det gjorde til gengæld Italien og de vesttyske værter, der med 5 point hver især gik videre som henholdsvis nummer 2 og 1, da Vesttyskland havde en bedre målscore.
På trods af, at der ikke på noget tidspunkt i turneringen blev givet et rødt eller afholdt en straffesparkskonkurrence, skulle semi-finalerne vise sig at blive ganske spændende alligevel.
I den første af de to tog Vesttyskland i mod Holland på Volksparkerstadion i Hamborg. Efter en målløs første halveg skulle der et straffespark til, før Lothar Matthäus kunne sende flertallet af de fremmødtes på stadion i jubel, efter Jürgen Klinsmann var blevet nedlagt i feltet. Ligesom der skulle det for vesttyskerne, skulle der også et straffespark til at sætte Holland i gang. Jublen dog ikke tilnærmelsesvist lige stor, da Ronald Koeman med kvarter igen satte bolden fra 11-meterpletten. Ligesom franske Michel Platini var turneringens helt store spiller i 1984, var Hollands Marco van Basten i '88. Netop van Basten afgjorde kampen, da han i det 88. minut glidende mødte et fladt indlæg fra Jan Wouters, og scorede kampens afgørende mål.
I den anden semi-finale stod Italien over for Sovjetunionen, hvor der, ligesom i den første, ikke var scoret da dommeren fløjtede til pause. At gå til pause ved stillingen 0-0 havde Italien prøvet flere gange før, da de havde for vane at afgøre kampene i anden halveg. Det skulle de dog vise sig ikke at være i stand i til, efter først Lytovchenko og senere Protasov gjorde det til 1- og 2-0.
Til trods for italienerne kæmpede for det, var det først deres unge spillere forventet for alvor at slå i gennem ved VM-slutrunden to år senere, hvor de selv var værter.
Derfor mødte Holland Sovjetunionen i finalen, ligesom de havde mødt i hinanden i deres første kamp gruppespillet.
Efter en halv times spil fik Holland tildelt et hjørnespark, Erwin Koeman tog sig af. Da bolden hurtigt blev clearet, og røg ug til Koeman igen, prøvede han lykken endnu en gang. Her kiksede den sovjettiske offside-fælde, så van Basten ubesværet kunne heade bolden på tværs til Gullit, der med kraftfuldt hovedstød bragte ”Oranje” på 1-0.
I en ellers chancefattig kamp, havde holland mest at byde ind med - især van Basten, der efter en lille time scorede målet der lukkede kampen, og samtidig bliver husket som det bedste mål i en finale nogensinde.
Arnold Mühren tog et par træk op i banen hvorefter han svingede en lang bold over til Marco van Basten, der modtog bolden otte metere fra mål i en ekstremt spids vinkel. Eftersom Ruud Gullit, der lå inde på midten, blev dækket op, så van Basten ingen anden udvej, end at hamre bolden ind i det modsatte målhjørne - hvilket han gjorde.
At kampen nu var lukket blev kun understreget, da den hollandske målmand van Breukelen reddede det straffespark han selv havde begået, da kampen lakkede mod enden.
Således endte EM 1988, hvor især Holland, især Marco van Basten og især hans mål i finalen vil blive husket. Se det her: