LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Ny keeper på vej: Bliver Barcelonas næstdyreste nogensinde

Barcelona er tilsyneladende klar til at betale gode penge for en ny målmand.

FC Barcelona er meget tæt på at lande en ny førstemålmand. Ifølge flere spanske medier er en aftale med Joan García fra Espanyol lige på trapperne, og handlen ventes at blive gennemført via målmandens frikøbsklausul på 25 millioner euro – omkring 186 millioner kroner.

García har haft en stærk sæson for Espanyol og har i flere måneder været rygtet til den catalanske storklub, der prioriterer en ny keeper denne sommer. Nu ligner det altså, at skiftet bliver en realitet.

Den 24-årige spanier bliver med handlen den næstdyreste målmand i FC Barcelonas historie – kun overgået af Neto, der i 2019 kostede 26 millioner euro. Samtidig placerer Joan García sig som den tredje dyreste spanske målmand nogensinde, kun overgået af Kepa og David Raya.

Aftalen ventes at løbe frem til sommeren 2030.

Skiftet er også en økonomisk saltvandsindsprøjtning til Espanyol, der står til at hente næststørste transfersum i klubbens historie – kun overgået af salget af Borja Iglesias til Real Betis i 2019.

Joan García har været i Espanyol siden ungdomsårene og var i den netop overståede sæson en af ligaens mest formstærke keepere. Med ham i målet får Barcelona en moderne og rolig målmand, der kender byen – og forventningerne – indefra.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder