Stor Dortmund-signing tæt på at gå igennem
Borussia Dortmund er efterhånden overbeviste om, at de vil lykkedes med at sikre sig Jobe Bellingham, der er lillebror til Jude Bellingham.
Den 19-årige Sunderland-profil har tiltrukket interesse fra hele Europa efter at have spillet en nøglerolle i klubbens oprykning til Premier League.
Ifølge flere meldinger ønsker Jobe selv at følge i sin brors fodspor til Ruhr-klubben.
Dortmund har endnu ikke indledt formelle forhandlinger med Sunderland, men den tyske gigant vurderer sig i en stærk position, det skriver BBC.
Klubben har fået klare signaler om Bellinghams ønske om et skifte, og man forventer, at en aftale kan falde på plads inden alt for længe. Den tyske storklubs deltagelse i næste sæsons Champions League styrker desuden deres muligheder.
Jobe Bellingham blev for nylig kåret som Årets Unge Spiller i Championship – nøjagtig fem år efter Jude vandt samme pris.
Storebrorens tid i Dortmund blev en succes med 132 kampe og en tysk pokaltitel i 2021. Han forlod klubben til fordel for Real Madrid i sommeren 2023.