Hvis Thomas Frank bliver Tottenham-manager: Kunne hente disse 4 navne
Spekulationerne omkring at den 51-årige danske Brentford-manager Thomas Frank tager et skridt op af karrierestigen til Nordlondon-storklubben Tottenham er fortsat i live.
For selvom Tottenhams nuværende australske manager Ange Postecoglou lykkedes med at føre klubben til deres første trofæ i 17 år ved at vinde Europa League, er hans fremtid stadig usikker.
For Tottenhams spillemæssige udvikling har ikke på noget måde været at se i 2024/25-sæsonen, hvor de sluttede på en horribel 17. plads i Premier League lige over nedrykningsstregen.
Og hos det engelske medie Daily Express sætter de nu fokus på, hvilket indtog Thomas Frank ville kunne lave i Tottenham, hvis han skulle ende med at blive klubbens nye manager.
Mere specifikt fremhæver mediet fire sandsynlige transfers, som Thomas Frank kunne overveje at lave, hvis han får managerroret hos den engelske storklub:
Kevin Schade
Den første der nævnes, er den 23-årige tyske kantspiller Kevin Schade fra Brentford, som har lavet 11 mål og to assists, og han har alsidigheden til at dække flere pladser. Han har to år tilbage af sin kontrakt, og burde derfor heller ikke være den dyreste transfer. Hans værdi er 213 millioner kroner.
Morten Hjulmand
Den fremadstormende danske landsholdsspiller har været linket til flere PL-storklubber, og måske en dansk forbindelse kunne lokke Sporting-profilen til. Tottenham har også fået kritik for ikke at have dygtige nok boldspillere centralt i banen, men det ville Hjulmand kunne levere med sin teknik.
Christian Eriksen
Den danske landsholdsstjerne er færdig i Manchester United, og er et elsket navn i Tottenham. Eriksen har dog for nyligt udtalt, at han helst ønsker at forlade England, men med Thomas Frank som manager kan det være, at den erfarne kreatør kommer på andre tanker.
Eberechi Eze
Eze har i flere sæsoner været en stor profil i Palace, og fik en afgørende rolle i FA Cup-finalen med sit matchvinder-mål. Et skridt op til en klub med sub-top-potentiale som Tottenham ville derfor på mange måder være naturligt, og Tottenham savner også en styrkelse af den offensive bredde.