Ny Brøndby angriber med fart, fight og et rent askepoteventyr
24 årige Sho Fukuda er på kort tid er gået fra den tredje bedste række til topniveau.
Faktisk bliver hans rejse i hjemlandet beskrevet som en sand “Cinderella-story” – et askepoteventyr fra J3 League til J1 League.
Vejen dertil var alt andet end let. Som ung slog Fukuda ikke igennem med det samme; han tilbragte fire hårde år i FC Imabari på fjerde niveau uden et gennembrud og overvejede endda på et tidspunkt helt at stoppe karrieren.
“Hvis min familie ikke havde støttet mig, ville jeg ikke være, hvor jeg er nu… Da jeg var ved at opgive fodbolden, kom mine forældre og gav mig et kram, og dér tænkte jeg, at jeg vil kæmpe for dem,” har Fukuda fortalt til Soccer Digest. Også storebroren Yuya – selv professionel i Gamba Osaka – hjalp ham gennem krisen; “hvis min bror ikke havde været der, havde jeg stoppet,” har han indrømmet.
Efter kontrakten med Imabari udløb i 2022 fik Fukuda en chance i den mindre klub YSCC Yokohama i J3 League. Her kom vendepunktet. Den hurtige offensivspiller slog omgående sit navn fast med 11 scoringer på 21 kampe i foråret 2023.
Veteranen Daisuke Matsui – en tidligere japansk landsholdsspiller og Fukudas holdkammerat i YSCC – kunne allerede tidligt se potentialet: “Jeg tror, han kan blive til noget stort”, udtalte Matsui til japanske medier.
Fukuda var månedens spiller i J3 for maj 2023 efter at have scoret i hver kamp den måned og hjulpet YSCC til en ubesejret stime. Allerede i august 2023 blev Fukuda hentet “én division op” direkte til traditionsklubben Shonan Bellmare i J1 League – et usædvanligt spring uden om J2,
Fukuda nåede ikke at score for Shonan i efteråret 2023, men i sin første hele sæson i topdivisionen blomstrede han med hele 10 ligamål i 2024.
På blot et år gik Fukuda altså fra anonym reserve i de lave rækker til profileret målscorer i Japans bedste liga.
På banen er Sho Fukuda en hurtig og aggressiv angriber med en enorm arbejdsradius.
Med sine 1,73 m bruger han ikke fysik eller luftspil som primært våben, men excellerer i stedet i acceleration, dybdeløb og tekniske aktioner. Et japansk fodboldmedie har beskrevet ham som en “gutsy attacker”
Analysen fremhæver især Fukudas eksplosive speed og kloge løb bag modstandernes forsvar, kombineret med en evne til at afslutte førstegang på indlæg og of cutback afleveringer. Faktisk ses hans gode bevægelse i feltet tydeligt i antallet af one-touch-mål, han scorer.
Han har en baggrund som driblestærk kantspiller, og hans evne til at udfordre mand-mod-mand med en lav tyngdepunkt og tæt boldkontrol er fortsat fremtrædende. Men i dag er det hans udvikling til en klassisk angribertype – altid på hug efter dybdebolde og chanceskabende løb lyder beskrivelsen.
Shonan Bellmare skriver på deres hjemmeside i beskrivenlsen af ham, at Fukuda “løber utrætteligt både i angreb og forsvar” og at “hans hurtighed er i en klasse for sig”.
En japansk fodbold influenser skrev i en opdatering om ham: “Han løber til der ikke er mere tilbage i tanken.”
Han har selv sagt, at han altid har et mindset af at ville mere: I de svære år i Imabari trænede han ofte ekstra, langt ud over de normale pas – “jeg havde hele tiden i hovedet, at jeg ikke har tid til at hvile, jeg er nødt til at give endnu mere,” har han fortalt til meider efter en kamp for holdet.
Faktisk gik han nogle gange så langt i sin iver, at klubbens trænere måtte bremse ham: og hans overtræning førte til småskader.
“Jeg var ærlig talt desperat… Jeg havde selvtilliden, men fik ikke chancen og tænkte ‘hvorfor ikke mig?’ Det blev en negativ spiral,” udtalte han i samme interview med flere japanske medier..
Brøndby kan takke hans ældre bror, Yuya. Sho udtaler igen og igen at netop broderen var hans forbillede. De to brødre begyndte til fodbold sammen som børn, og Sho fulgte i Yuyas fodspor gennem ungdomsårene i barndomsklubben Kokura Minami FC.