LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Kæmpe opgave venter i Brøndby: Er en frisk start overhovedet mulig?

Der tales om et nærmest nyt hold i Brøndby i den kommende sæson.

Angrebet i Brøndby kan blive spredt for alle vinde.

Suzuki er allerede solgt til tyske Freiburg. 

Derudover forventes det, at Kvistgaarden snart også ryger udenlands på en stor transfer. 

Bischoff er hot på transfermarkedet. Det kan sagtens ske, at også han er tabt for vestegnsklubben. 

Læg dertil at Vallys måske har en gentlemansaftale om at kunne smutte, hvis en spændende mulighed byder sig. 

Elefanterne i rummet

Det er dog snarere længere tilbage på banen, der er brug for fornyelse og forstærkning. 

Få fans af Brøndby IF vil vel pege på Jacob Rasmussen (anfører), Daniel Wass, Sean Klaiber og Patrick Pentz som spillere, der ramte en gylden sæson 24/25.

Spørgsmålet er, om det ikke netop er disse spillere, der skal skiftes ud, hvis en frisk start i Brøndby efter sommer virkelig skal være mulig. 

Fodbolddirektør Benjamin Schmedes har noget af en opgave foran sig. Det bliver vist et transfervindue, der ender som det muliges kunst. 

Backen Mats Köhlert er kommet ind. Og Yuito Suzuki afløses muligvis af en landsmand. Meget mere er vist på trapperne. 

Men de ‘gamle’ elefanter i rummet … De ser ud til at blive hængende. 

På den måde bliver det vist så som så med ny energi i Brøndby IF.

En japaner rygtes til Brøndby:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder