Fodbold nyheder

Mathieu Flamini – den nye Gattuso

Af Torsten Brix

Hård tackling, kvælertag og en skalle har sendt Milan-duo i overskrifterne af de forkerte grunde, men modsat Gattuso har den syv år yngre Flamini en lang fremtid foran sig i Serie A.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den næste måned kommer Tottenhams kroatiske back - Vedran Corluka – ikke i kamp, efter Mathieu Flamini i tirsdagens Champions League ottendedelsfinale med udstrakte ben sendte Tottenham-spilleren i retning mod London. Kampen mellem AC Milan og Tottenham blev spillet med en næsten hadsk stemning, hvilket Milan-midtbanen med Flamini, Gennaro Gattuso og Thiago Silva, der var rykket frem fra fireback-kæden, i den grad medvirkede til.

Gattuso gav Tottenham-assistenten Joe Jordan en skalle, og han havde også godt fat i den engelske træners hals på et tidspunkt. Midt i alt dette kaos – og faktisk lidt glemt – lavede Flamini én af de værste tacklinger i Champions Leagues historie, hvilket han faktisk angrer over dagen efter kampen.

- Jeg besøgte Tottenhams omklædningsrum for at se Corlukas tilstand og for at undskylde, sagde Flamini efter kampen til Sky Sports. Men hvorfra kom denne pludselige vrede?

Inden skiftet til AC Milan spillede Flamini flere år for Tottenham-rivalerne Arsenal, og på flere fan-forums er det blevet nævnt, som en bevæggrund for den vanvittige tackling. Flamini har flere gange ikke lagt skjul på, at han stadigvæk er meget begejstret for Arsenal, og han betegner sig selv som lidt af en fan – men det kan vel ikke være grunden til vanvidstacklingen på stakkels Corluka?

Aktionen kom, efter han efter flere år som marginalspiller i Arsenal endte i AC Milan. Flamini kom til Arsenal i juni 2004 fra Marseille, hvor han trådte sine barnefodboldstøvler. Han er født og opvokset i Marseille. Hans far er italiener, derfra efternavnet, og moderen er fra Korsika – et sted Flamini ynder at komme, fordi der er så stille. Meget modsat, det sind der eksploderede tirsdag aften.

I Arsenal brugte manager Arsène Wenger allroundspilleren på mange forskellige pladser og faktisk mest som reserve, men i sin sidste Arsenal-sæson sendte Flamini verdensmesteren Gilberto ud på bænken og indtog en fast plads på den centrale midtbane sammen med Cesc Fàbregas, og her gjorde franskmanden det godt.

Så godt, at AC Milan stod klar med så stor en kontrakt, at Wenger ikke ønskede at forbedre den, og derfor flyttede Flamini til modebyen Milano. Flamini skiftede på en fri-transfer, hvilket gjorde, at Milan-ledelsen kunne udbetale en stor løn til den franske landsholdsspiller. Månedslønnen sendte ham efterfølgende op blandt de – på det tidspunkt – højst betalte Serie A-spillere som Gianluigi Buffon, Alessandro Nesta, Daniele De Rossi, Samuel Eto'o, Ronaldinho og Zlatan Ibrahimović.

Flamini kunne dog ikke leve op til de store forventninger, der fulgte med lønchecken, og i flere interviews begyndte han at betvivle, om han havde truffet det forkerte valg. Det var ikke første gang, at den hårdt kæmpende midtbanespiller stod overfor et stort valg. Tidligere skulle han nemlig vælge imellem fodbold og judo, og valget faldt på fodbold, hvor han startede i Marseille, fordi hans skole lå tæt på det stadion, hvor Marseilles unge spillere trænede.

Flamini gjorde desuden noget, som ikke mange andre kunne på det tidspunkt – han rykkede op gennem rækkerne hos Marseille og endte på førsteholdet, hvor han også fik et gennembrud. I sæsonen, inden, at han trak Arsenal-trøjen over hovedet, var han med i UEFA Cup-finalen med Marseille i 2004, hvor holdet dog tabte til Valencia. Det banede vejen for et skifte til London, og efter en tid hos Arsenal måtte Flamini erkende, at han var startet på et nyt liv:

- Premier League er, som mange siger, meget hurtigere og meget mere fysisk end, hvad jeg har været vant til. Tempoet er ubarmhjertigt – højt fra start til slut. Jeg har meget energi, og jeg elsker at løbe, så det passede mig fint at komme hertil. I England prøver du hele kampen at score, men sådan er det ikke i Frankrig, hvor det er mere i perioder – man prøver at have kampen under kontrol, og når det er gjort, angriber man. I Frankrig presser man de sidste 10 minutter før halvleg, og så er det det. Det er mere taktisk.

Stor tilvænningen til Premier League for Flamini, men efter denne var det lettere at falde til i Serie A. Konkurrencen på AC Milans midtbane var dog større - med bl.a. spillere som Gattuso, Emerson, Massimo Ambrosini og Andrea Pirlo, men for Flamini var det også et stort ønske at komme til at spille for AC Milan:

- Jeg har altid sagt, at Milan var mit førstevalg, hvis jeg skulle forlade Arsenal, så jeg har ikke gjort dette for pengenes skyld. Jeg har masser af tilbud, men at spille for Milan er bare det allerstørste for mig.

Sådan sagde Flamini efter ankomsten til Milano, men udover konkurrencen skulle han også falde ind i et nyt spilsystem.

- I London var jeg vant til et 4-4-2-system med Arsenal, og det er nu vigtigt for mig at finde min plads på midtbanen. Jeg skal forstå holdet for at komme tilbage til det samme niveau, som jeg havde, da jeg bar Arsenal-trøjen, sagde Mathieu Flamini til Gazzetta dello Sport omkring juletid 2008.

De efterfølgende år kæmpede Flamini sig tættere på en plads i startopstilling for AC Milan, selvom konkurrencen stadigvæk var hård, og i januar blev den yderligere skærpet, da AC Milan forstærkede sig med overskudsspilleren fra Bayern München - Mark van Bommel.

Trods dette har Flamini spillet 13 Serie A-kampe i denne sæson, og som Indkast.dk kunne berette i starten af måneden, har han vundet flere nærkampe end endnu en ny midtbane-konkurrent Kevin-Prince Boateng, og også flere end selveste Clarence Seedorf. Derudover har Flamini – i denne sæson – også haft den laveste procentsats af fejlafleveringer af alle midtbanekollegaerne fra Serie A's tophold.

Så Flamini er andet end de to udstrakte ben, der voldsomt stemplede Vedran Corluka – selvom det er de billeder, man forbinder ”Den nye Gattuso” med i øjeblikket!

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik