LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Michael Hall Mauritzen

Mainz 05 til tops igen

FSV Mainz 05 sikrede sig til aften sin ottende sejr ud af ni mulige, da holdet vandt 1-0 over Bayer Leverkusen.
Der var danskeropgør i Bundesligaen til aften, da FSV Mainz med Bo Svensson på banen i hele kampen og Bayer Leverkusen med Nicolai Jørgensen som indskifter i det sidste kvarter krydsede klinger i aftenens Bundesliga-kamp. FSV Mainz 05 vandt kampen 1-0, og dermed kravler ligaens store overraskelse tilbage på førstepladsen med 24 point foran Dortmund, der ligger på andenpladsen med 22 point.

Kampens to hovedpersoner blev de to Mainz-indskiftere, André Schürrle og Andreas Ivanschitz. De to kombinerede flot igennem Leverkusens forsvar, og Ivanschitz kunne gøre det til kampens resultat 1-0, og bringe Mainz tilbage som ligaens duks.

I næste runde får FSV Mainz 05 ligaens nummer to Dortmund på besøg i et vaskeægte topopgør. De to hold ligger suverænt i spidsen for Bundesligaen hvor storhold som Bayern München, Shalke 04 og Stuttgart alle har skuffet fælt i denne sæson.

Bayer Leverkusen – FSV Mainz 05 0-1 (0-0)
0-1 Andreas Ivanschitz (70)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder