Live – Mest populære fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Scholz har besluttet sig: Her fortsætter han karrieren

Den tidligere FC Midtjylland-spiller er ikke færdig med sit eventyr.

Den danske midterforsvarer Alexander Scholz lader til at være en rigtig eventyrer. Senest har han spillet i Qatar for Al Wakrah, som han skiftede til for et år siden fra japanske Urawa Reds.

Nu vender han snuden mod Japan igen, hvor det er hovedstadsklubben FC Tokyo, som får glæden af ham. 

Det oplyser klubben på blandt andet dens officielle Instagram-konto, hvor Scholz selv er kommet med en lille hilsen.

– Jeg er meget stolt over at blive en del af FC Tokyo. Jeg kommer med dedikation, ydmyghed og stor passion, og jeg lover at give alt hver eneste dag – både for mine holdkammerater, staben og fansene, siger han og fortsætter:

– Lad os skabe stærke relationer, vokse sammen og kæmpe for en god sæson, lyder det fra Scholz.

Tidligere har Scholz spillet i FC Midtjylland, som han forlod i 2021, hvor han både nåede at vinde pokalturneringen og det danske mesterskab.

I udlandet har han vundet det belgiske mesterskab én gang samt den belgiske pokalturnering tre gange, inden han kom til FCM. 

Efterfølgende er det blevet til en asiatisk Champions League-titel samt en japansk pokal- og Super Cup-triumf.

Han blev desuden nævnt som et bud herfra på en ny spiller i det midtjyske, som leder efter rutine. Læs det og de andre bud her.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart