LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Bendtner anbefaler Tottenham: Dansker er super interessant

Gustav Isaksen kan nogle ting, som alle de store klubber kigger efter, mener Nicklas Bendtner.

Tottenham er lige på nippet til at kunne præsentere danske Thomas Frank, som deres kommende cheftræner. 

Derfor kan man også begynde at spekulere i, hvem han kunne ønske sig til at hjælpe klubben frem igen efter den 17. plads, som London-klubben løb ind i den seneste sæson.

En af dem, som er kommet med bud, er den danske landsholdslegende Nicklas Bendtner, som peger på en spiller som Gustav Isaksen, som han ser har noget særligt.

Det fortæller han om i sin podcast Stolpe Ind, hvor han kommer ind på, hvad de større klubber nu kigger efter.

- Det, som jeg synes, er virkelig interessant, når vi dykker ned i det med Gustav Isaksen og winger, så er det, hvordan fodbolden har udviklet sig til, at fart nu er det vigtigste, siger han og fortsætter.

- Men at kanter og backs faktisk er gået hen og blevet utroligt afgørende på alle de største hold. Det er kanterne, der driver bolden, det er dem, der dribler og udfordrer, det er dem, der har farten. Det ser du både hos PSG, Barcelona, Liverpool, Real Madrid. Der er flere og flere af de her hold, der virkelig - selv Arsenal er gået den vej, lyder det fra Bendtner.

Netop de dele af spillet er noget, som Gustav Isaksen er indehaver af.

- Så Gustav Isaksen er jo en type, der kan de her ting, så hvis han kan få selvtillid og spille, som han har spillet i landskampe og i starten i Lazio, så kunne han jo være super interessant, fordi han har jo de attributes, understreger Bendtner.

Isaksen scorede senest for det danske landshold i testkampen mod Nordirland. Derudover har han scoret to yderligere i de ni kampe, som han har spillet for A-landslandsholdet.

Situationen i Lazio er desuden sådan, at han har kontrakt med Rom-klubben frem til sommeren 2028. I den seneste sæson spillede han 49 kampe på tværs af alle turneringer og lavede seks mål og seks assister.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder