FIFA har problemer med opbakningen til åbningskampen ved Klub VM
Natten mellem lørdag og søndag bliver det nye udvidede Klub VM sparket i gang, når Lionel Messis Inter Miami spiller mod Al Ahly i åbningskampen.
Kampen skal spilles på Hard Rock Stadion, hvor der er plads til 65.000 tilskuere, men FIFA har problemer med at fylde tribunerne, da der kun er solgt 20.000 billetter.
FIFA har nu fundet en løsning i et samarbejde med et universitet i Miami, hvor der er 100.000 studerende. Her kan studerende købe en billet og samtidig få fire gratis, så der kan blive fyldt op til kampen.
FIFA's præsident Gianni Infantino er også sikker på, der nok skal blive solgt mange billetter de kommende dage.
- Vi vil fylde stadion, og atmosfæren vil være fantastisk. Det er sandt, at der stadig er billetter til rådighed, men vi vil sælge mange billetter de kommende dage, siger han i et interview med The Atlantic.