LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Onsdagens engelske rygter: Liverpool, Arsenal og Newcastle

Flere store transfers er ved at falde på plads i både Liverpool og Arsenal, og så kigger Newcastle på målmandstalent samt Brighton-angrebsprofil. Her er onsdagens engelske rygter.

Wirtz er kun et lægetjek væk fra Liverpool-skifte
Liverpools handel af den ombejlede 22-årige tyske midtbanekreatør Florian Wirtz er tæt på. Bayer Leverkusen-stjernen mangler kun lægetjekket, efter at Liverpool nåede til enighed med tyskerne omkring en transfersum på 1,1 milliarder kroner plus bonusser. (Fabrizio Romano)

Zubimendi er tæt på Arsenal-skifte
Arsenal er blevet enige med Real Sociedad omkring en handel af den spanske landsholdsprofil Martin Zubimendi, og transfersummen på ham løber op i 524 millioner kroner. Skiftet står til at blive officielt efter 1. juli. (AS)

United overvejer at inkludere Zirkzee i Osimhen-bud
Manchester United overvejer, om de skal lægge et tilbud til Napoli på deres 26-årige nigerianske angrebsprofil Victor Osimhen. Deres 24-årige uforløste hollandske angriber Joshua Zirkzee kunne blive en del af tilbuddet. (Gazetta dello Sport)

Kerkez-afløser skubber Liverpool-skiftet tæt på
Den 21-årige ungarske venstreback Milos Kerkez er på tærsklen til at skifte fra Bournemouth til Liverpool. Transfersummen skulle være 399 millioner kroner, og det sker i lyset af, at Bournemouth har sikret sig hans afløser i form af Rennes' 23-årige franskmand Adrien Truffert. (Telegraph)

Newcastle kigger på Burnley-keeper
Newcastle har åbnet en dialog med Burnley omkring en mulig handel af deres 22-årige engelske målmand James Trafford. (Times)

Brighton vil lytte til tilbud på Joao Pedro
Brighton er klar til at acceptere bud imellem 444 og 532 millioner kroner på deres 23-årige brasilianske angriber Joao Pedro, som er et emne i Newcastle. (Football Insider)

Chelsea overvejer salg af to franske forsvarsspillere
Chelsea er åbne overfor tilbud på deres to uforløste franske forsvarsspillere. 27-årige Axel Disasi og 24-årige Benoit Badiashile. (Football Insider) 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder