Brøndbys store sommerplan: Man er først lige gået i gang
Frederik Birk skal have sin egen gruppe af spillere at gøre godt med.
Teksten kan ikke udlægges tydeligere efter salget af anfører Jacob Rasmussen.
Yuito Suzuki er også fortid i Brøndby. Indenfor en overskuelig fremtid bliver Mathias Kvistgaarden efter al sandsynlighed også solgt. En del mere af samme skuffe kan følge.
Den kommende sæson ser ud til at stå på opbygning af et temmelig nyt hold i Brøndby IF.
Med så store profilafgange vil det være naivt at forvente andet end sekundære placeringer i både Superliga og pokalturnering. Et gruppespil i Conference League ser også mere end almindeligt svært ud.
Brøndbys sommerplan er således at finde flere af de byggesten, som holdet skal bestå af i de kommende sæsoner:
- En ny styrmand til forsvaret må figurere højt på fodbolddirektør Benjamin Schmedes' liste. Hvis han da ikke allerede findes i truppen.
- Angrebet vil stå meget tyndt tilbage, hvis (når) Kvistgaarden ryger. Her skal der bruges adskillige millioner.
- Den defensive del af midtbanen har også høj prioritet. Især hvis Frederik Birk finder anledning til at skifte over til 4-3-3, som egentlig er hans foretrukne formation.
- Og hvad med målmandsposten? Mon Patrick Pentz stadig er manden, man ser som Brøndbys sikre sidste skanse?
Der skal nok komme flere breaking-nyheder fra Brøndby inden længe.
BIF-fans har det overvejende fint med salget af Jacob Rasmussen: