Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Fransk storklub tæt på at lande tidligere kontroversiel spiller som ny træner

Marseille er tæt på at kunne kalde Gennaro Gattuso klubbens nye træner.
Den italienske træner Gennaro Gattuso er favorit til at blive ny træner for Marseille.

Den 45-årige træner forventes at blive præsenteret senere i dag i den franske havneby. Det skriver L'Equipe.

Den italienske træner får travlt i Marseille, der har fået en dårlig start på sæsonen, hvor man er røget ud af Champions League, efter Panathinaikos slog klubben ud i CL-kvalens tredje runde.

Gattuso har blandt andet været træner for Napoli, Milan og Valencia, og Lyon-ejer John Textor var for et par uger siden interesseret i at hente italieneren til den østfranske trænerbænk for at erstatte Laurent Blanc.

Det blev i stedet en anden verdensmester fra 2006, der blev ansat i "OL", Fabio Grosso.

Det bliver dermed Gattusos første gang som træner i Ligue 1.

Gattuso har vundet et enkelt trofæ i sin niårige karriere som træner.

Det skete tilbage i 2019/2020-sæsonen, hvor Napoli vandt Coppa Italia.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER